Den 5. maj 1945 er for de fleste danskere en dato, der bliver forbundet med frihed og fest.
Men midt i Sorø udspillede der sig en tragedie, der endte med at koste de fire unge modstandsmænd Erik Andersen, Knud Andersen, Erik Clausen og Børge Olesen livet.
Den intensitet, der blev skudt med, den var overvældende
De var på vej til Sorø i bil, men de lokale modstandsfolk havde hørt, at det var en bil med HIPO-folk, der var på vej i deres retning.
Under de sidste år af besættelsen fungerede et dansk uniformeret korps som tysk hjælpepoliti under navnet HIP0, der er en forkortelse for Hilfspolizei (hjælpepoliti, red.).
Så da bilen dukkede op, åbnede i omegnen af 40 svært bevæbnede modstandsfolk ild imod den midt i Albertikrydset i Sorø.
De nød det
Billeder fra ulykken viser, at bilen blev fuldstændigt gennemhullet af skud.
I 2015, 70 år efter befrielsen, fortalte tidligere modstandsmand Mogens Jørgensen, der var øjenvidne til episoden, om den til TV2 ØST.
- Den intensitet, der blev skudt med, den var overvældende. Jeg kunne se nogen, der lå... ja, jeg tør godt sige det, og nød det, fortalte han.
Mogens Jørgensen var den sidste, der talte med Børge Olesen, inden han døde af sine skudsår.
- Jeg sagde til ham; hvorfor standsede I ikke? Og det svarede han så ikke på, fortalte han.
- Dernæst spurgte jeg ham, hvor kommer I fra? Ja, vi kommer fra Roskilde. Og der gik det op for mig, at det nok ikke var HIPO-folk.
Det vides ikke hvordan de lokale modstandsfolk i Sorø havde fået at vide, det skulle være HIPO-folk, der sad i bilen.
Men episoden måtte de bære med sig resten af deres liv.
- Det var vanskeligt, at få de andre til at tale om det. Det lå dybt i dem, at det var en sørgelig hændelse, man helst ikke talte om, sagde Mogens Jørgensen i 2015.
Rædslerne drev i land
Netop episoden fra Albertikrydset har forfatteren Christian Aagaard skrevet en bog om, hvori han udpeger 111 steder at besøge, hvis man er optaget af besættelsestiden.
Og det var ikke kun i Sorø, at den 5. maj 1945 ikke blev en festdag, som den var i andre dele af landet.
En tysk båd med SS-soldater havde samme morgen bugseret en stor flodpram ind til Klintholm Havn på Møn.
Lokale modstandsfolk forlangte en forklaring på, hvad der var ombord på prammen.
Det viste sig, at den indeholdt fanger, som skulle sejles videre mod Flensborg af de tyske soldater.
Derefter iværksatte lokale en aktion for at redde de cirka 345 udhungrede fanger. Og derfor er Klintholm Havn med på listen over de 111 steder.
Mindeplade for modstandskvinde
Monica Wichfelds mindeplade er også kommet med i Christian Aagaards bog.
Monica Wichfeld boede på Engestofte Gods ved Maribo, hvor mindepladen i dag hænger i Engestofte Kirke, da hun blev taget af besættelsesmagten.
Hun var en vigtig figur i modstandsbevægelsen på Lolland, hvor hun blandt andet fungerede som kontakt til SOE og finansierede en del af modstandsarbejdet.
Monica Wichfeld blev som den første kvinde i Danmark dømt til døden af nazisterne.
Men den dom blev omstødt, da tyskerne var bange for, at henrettelsen af en kvinde, ville skabe opstandelse.
Hun blev derfor i stedet sendt til Tyskland, hvor hun sad fængslet, indtil hun døde af tuberkulose den 27. februar 1945.
Verdens første koordinerede angreb med faldskærm
Masnedøfort er også med på listen. Den 9. april 1940 hørtes der klokken 05.15 kraftig larm fra fly i luften over Masnedø.
Der ligger Masnedøfortet, som blev bygget for at beskytte indsejlingen til Vordingborg og Storstrømsbroen.
96 soldater blev kastet ned fra omkring 1.000 meters højde. Og det var første gang i verdenshistorien, at der blev foretaget et koordineret angreb med faldskærmssoldater.
Tyskerne indtog hurtigt Madsnedøfortet, der kun var bemandet med to værnepligtige og en civil fortmester.
De sov alle, da tyskerne kom, og selvom soldaterne havde våben, havde de ingen ammunition.
Christian Aagaards bog, 111 steder fra besættelsestiden som du skal se, er udkommet på forlaget Frydenlund.