Til stede vil også være indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Dertil vil der være repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Akademikerne.
Regeringen havde på forhånd peget på sygeplejersker, pædagoger, fængselsbetjente og social- og sundhedsassistenter som grupperne, der skal have mere i løn. Der er afsat tre milliarder kroner frem mod 2030.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har dog åbnet for, at flere grupper kan få del i pengene, men samtidig advaret mod, at pengene kan blive smurt for tyndt ud, såfremt for mange personer inkluderes.
Regeringen har til gengæld sagt, at det bliver personer på fuld tid og personer, der arbejder i skæve vagter, der får del i lønløftet.
Pengene skulle række til en lønstigning til de udvalgte grupper på gennemsnitligt 2500 kroner om måneden til 200.000 medarbejdere.