Nyhedsoverblik

Turisme udenfor de større byer får millionindsprøjtning

40 millioner afsættes til nye initiativer, der skal styrke turismeudviklingen i hele landet - og især udenfor de større byer.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.

Pengene skal bruges til at sætte gang i udviklingen af kyst- og naturturisme og til at tiltrække flere udenlandske turister.

- Vi kan se, at flere og flere søger mod de naturnære oplevelser blandt andet ved vores kyster, og at udenlandske gæster i højere grad ser mod Danmark, når de planlægger deres ferie. Derfor giver vi nu sammen med et bredt flertal af Folketingets partier over 40 mio. kr. til indsatser, som skal understøtte den gode udvikling særligt uden for de store byer og uden for højsæsonen, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i pressemeddelelsen.