Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Udbetalingen er en konsekvens af 2022, hvor energipriserne var meget høje.
- 2022 var et turbulent år med ekstreme priser på energi. Derfor får andelshaverne nu helt ekstraordinært mulighed for at få del i Andels overskud fra 2022, siger bestyrelsesformand Jens Stenbæk i meddelelsen.
2022 gav Andel et overskud efter skat på fire milliarder kroner, og fra den 13. februar 2024 er det muligt for alle andelshavere at afgive information til Andel, der gør det muligt at få udbetalt de 2.500 kroner.
Alle, der den 6. februar 2024 boede, havde sommerhus eller drev erhverv i netselskabet Cerius’ område i Nordvest-, Vest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne er andelshavere i Andel og kan dermed få udbetalt 2.500 kroner, oplyser Andel.