Den første onsdag i maj vil landets varslingssirener traditionen tro hyle klokken 12.00 for at teste, om de fortsat virker.
Sådan har det været hvert år siden 1993. Men i 2022 vil der være en lille ændring.
For nogle er den her lyd så tæt forbundet med ubehagelige og potentielt traumatiske oplevelser under deres sidste tid i Ukraine
Beredskabsstyrelsens informationsmateriale bliver oversat til ukrainsk og russisk.
Det sker for at tage hensyn de mange ukrainere, som har flygtet fra Ruslands invasion af Ukraine og bosat sig i Danmark.
Derudover vil Beredskabsstyrelsen sørge for særlig kontakt til Udlændingestyrelsen, Kommunernes Landsforening (KL) og andre relevante parter, så de kan videreformidle informationen til ukrainerne.
- Vi er meget opmærksomme på den her nye gruppe, forsikrer kommunikationschef for Beredskabsstyrelsen Lars Aabjerg Pedersen.
Øget hjertebanken, åndenød og angst
Alligevel har flere udtrykt bekymring for ukrainere, der kan blive skræmt af lyden, som minder om de luftalarmer, de er flygtet fra.
Den bekymring kan være begrundet, fortæller lektor ved Institut for psykologi på Københavns Universitet Karen-Inge Karstoft, som forsker i traumer og PTSD.
- De her mennesker er flygtet fra en krig, hvor mange af dem er blevet konfronteret med en lyd, der minder om den, der bliver testet den første onsdag i maj.
- For nogle er den her lyd så tæt forbundet med ubehagelige og potentielt traumatiske oplevelser under deres sidste tid i Ukraine, at det kan medføre fysiologiske og psykologiske symptomer, siger hun.
Danske varslingssirener er blevet testet siden 1951
- I Danmark er der i alt opstillet 1.078 sirener på bygninger og master i byområder med mere end 1.000 indbyggere. De kan cirka høres af cirka 80 procent af befolkningen. Resten af befolkningen bliver advaret af politiet via mobile sirener.
- De danske varslingssirener er blevet testet siden 1951. Indtil 1967 blev de testet hver lørdag klokken 12.00.
- Fra 1967 blev sirenerne testet hver onsdag klokken 12.00 indtil 1993. Siden er de blevet testet en gang årligt første onsdag i maj klokken 12.00.
- Hver nat tester myndighederne forbindelsen uden lyd.
- Når varslingssirenerne hyler, skal man gå inden døre som det første. Efterfølgende skal man søge information hos DR eller TV 2, som har pligt til at informere landets borgere i tilfælde af alvorlige situationer.
- Som borger skal man ikke ringe 1-1-2, medmindre der er tale om akut fare.
- Der er to signaltyper med forskellig betydning.
- Signal 1 (tonen stiger hurtigt og falder langsomt igen i løbet af 45 sekunder): Gå ind og søg information på DR eller TV2.
- Signal 2 (én lang tone, der varer 45 sekunder): Faren er forbi.
- Du kan hente en app og få advarsler fra myndighederne med en alarmlyd direkte på mobilen ved større ulykker og katastrofer.
Kilder: Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber.
Blandt symptomer nævner Karen-Inge Karstoft øget hjertebanken, svedige håndflader, åndenød, stærkt fysisk ubehag og angst.
Hun anbefaler derfor, at man som flygtning opholder sig indendørs og afskærmer sig fra lyden, hvis den er til gene.
Lars Aabjerg Pedersen forstår bekymringen, men understreger, at sirenerne tjener et vigtigt formål for alle, der opholder sig i Danmark. Også dem, der er flygtet fra krig.
- Der vil altid være nogle i samfundet, som kan blive påvirket af, at vi tester sirenerne. Det kan også være veteraner eller flygtninge fra andre steder end Ukraine.
- Helt basalt mener vi, at det er vigtigt at konstatere, at systemet virker, men også at fortælle folk, hvad man skal gøre, når det faktisk er alvor. Den information er også vigtig for flygtninge fra Ukraine, siger han.
Når varslingssirenerne hyler, skal man gå inden døre som det første.
Efterfølgende skal man søge information hos DR eller TV 2, som har pligt til at informere landets borgere i tilfælde af alvorlige situationer.
Som borger skal man ikke ringe 1-1-2, medmindre der er tale om akut fare.