På jobcenteret i Holbæk har Oleksander Berezhnov fra Ukraine i dag været til jobsamtale.
- Jeg har jo familie her og skal betale rigtig mange regninger. Hvordan skulle jeg klare mig uden arbejde. Jeg er jo frisk, rask og ung, siger han og tilføjer:
- Det er meget vigtigt for mig at få et arbejde.
Ukrainerne har uden tvivl været mere velkommen
Og Oleksander Berezhnov er langtfra den eneste herboende ukrainer, der er flygtet fra krigen, som enten er på vej eller allerede er trådt ind på det danske arbejdsmarked.
To ud af tre herboende ukrainske indvandrere i alderen 20 til 64 år har et arbejde. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik.
Godt netværk
Sammenlignet med andre befolkningsgrupper er andelen af ukrainerne i job høj.
Blandt de ti lande, hvorfra der bor flest indvandrere i Danmark, er det kun blandt personer fra Indien, hvor beskæftigelsen blandt de 20-64-årige er højere.
Og det er der flere grunde til, vurderer Christian Albrekt Larsen. Han er professor på Aalborg Universitet og har forsket i indvandring og integration.
- Vi ved, at de ukrainere, der kom til Danmark som flygtninge, i nogen grad valgte netop Danmark, fordi de kendte andre ukrainere, som boede her i forvejen og havde arbejde her, siger han og tilføjer:
- Det har givet dem kontakter, som har gjort det nemmere at få et arbejde.
Grafikken viser, hvor mange personer i aldersgruppen 20-64 år fra hver af de ti lande, hvorfra der bor flest indvandrere i Danmark, som har status af lønmodtagere. Til sammenligning er andelen af beskæftigede i samme aldersgruppe med dansk oprindelse 78,1 pct. Opgørelserne tager ikke højde for selvstændige.
Mellem 6.000 og 7.000 ukrainere havde arbejde i Danmark, da krigen i Ukraine brød ud.
Særlige tiltag
Netværk er dog ikke hele forklaringen.
Tre fjerdedele af de ukrainere, der ankom til Danmark i kølvandet på krigen, var kvinder med små børn.
Mange var tilmed dårlige til sproget og ankom fra nogle af de hårdest ramte områder i Ukraine, hvor de var rejst fra deres mænd, som har været nødt til at blive tilbage og kæmpe.
Det har nærmest været den perfekte storm
- Når man ser på andre grupper af flygtninge, er der masser af normale barrierer, som skulle gøre, at det her ikke var den mest arbejdsomme arbejdskraft, siger Christian Albrekt Larsen og tilføjer:
- Et argument kan derfor være, at ukrainerne er mere arbejdsomme. Det er bare ikke undersøgt videnskabeligt. Derfor er jeg mere tilbøjelig til at pege på de tiltag, der blev gjort særligt for ukrainerne.
Villige til at hjælpe
Fra politisk side har der været en stor velvilje til at gøre ukrainernes adgang til det danske arbejdsmarked nemmere.
- Ukrainerne har uden tvivl været mere velkommen end andre grupper af flygtninge, konstaterer Christian Albrekt Larsen.
Blandt andet blev der indført en særlov, som gjorde det muligt for fordrevne fra Ukraine at søge arbejde og benytte sig af skoler, dagtilbud og sundhedsvæsen.
- Man lavede et system, hvor ukrainerne ikke blev placeret på asylcentre. Man lod ukrainerne bo rundt om i landet og dermed tættere på arbejdsgiverne, som har gjort et match nemmere, simpelthen fordi det har kunnet lade sig gøre at mødes.
På toppen af det ankom mange ukrainere til Danmark på et tidspunkt med højkonjunktur, og arbejdsgiverne stod og skreg på arbejdskraften.
- Det har spillet en stor rolle, det har nærmest været den perfekte storm, siger Christian Albrekt Larsen.
Særloven for ukrainere er senest blevet forlænget frem til marts 2025.