- Det blev for farligt at være i Ukraine, så jeg var nødt til at flygte. Og Danmark var de første, der kunne tilbyde mig og min familie sikkerhed. Derfor endte jeg her, og det tog ikke lang tid at finde et job.
Vi hjælper dem til at få en hverdag i et helt fremmed land
Sådan siger Steve Onipede, der er en af de mange ukrainske flygtninge, som er kommet til Holbæk Kommune, efter Rusland invaderede landet for halvandet år siden.
Han er ukrainsk statsborger, men stammer oprindeligt fra Nigeria. Han nåede at opholde sig i landet længe nok til at opleve to russiske invasioner.
Nu er han en del af indsatsen med at få ukrainske flygtninge i arbejde.
Holbæk er den kommune i vores område, hvor den største andel af ukrainske flygtninge er kommet i job.
147 ukrainske flygtninge er kommet i arbejde i kommunen, viser tal fra august måned fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det svarer til 86 procent af dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet i kommunen. Samtidig er det over landsgennemsnittet.
Hjælper i gang
Steve Onipede arbejder hos Ulfoss Plastic i Holbæk.
Hans Ulrich, der er direktør i Ulfoss Plastic, fortæller, at det var Holbæk Kommune, der kontaktede dem for at høre, om de havde brug for ekstra arbejdskraft, for så stod der flere ukrainere klar.
- Da kommunen henvendte sig, sagde vi, at vi egentlig ikke har behov, men det er simpelthen for at hjælpe de her mennesker. Det er vores bidrag - og så er det hjælp til selvhjælp på samme tid, siger Hans Ulrich.
- Det er en win-win situation. Vi får udført arbejdet. Men vi hjælper dem til at få en hverdag i et helt fremmed land, som de pludselig kommer til, siger han.
- Som alle andre danskere har vi stor empati for den forfærdelige situation, de står i de her mennesker, som har mænd, kæreste eller pårørende i krig. Det kan man jo sætte sig ind i, så det her er den empati, vi lufter. Så selvfølgelig må vi hjælpe, siger direktøren.
Han tilføjer, at de i alt fire ukrainske ansatte på virksomheden er ansat på overenskomsten og samtidig er ansat uden at få tilskud til det.
Den hjælpende hånd fra virksomheden er dog velkommen, siger Steve Onipede.
- Jeg har mistet alle mine ting og er først nu ved at komme på plads igen. Jeg arbejdede i et telefonselskab i Ukraine i fem år. Men nu er jeg i stedet her i Holbæk hos Ulfoss Plastic. Det er fint. Jeg kan godt lide arbejdet her, selskabet og chefen. Jeg har det godt her, siger han.
Han er samtidig glad for, at det var let at komme i gang med at arbejde i Danmark.
- Det var heldigvis let at komme i gang. Første dag, jeg talte med kommunen, blev jeg tilbudt jobbet her, siger han.
Han tilføjer, at han endnu ikke er så god til dansk, men det går fint med engelsk.
En bevidst indsats
Ulfoss Plastic er langt fra den eneste virksomhed i Holbæk Kommune, der har taget imod ukrainske flygtninge.
I Holbæk Kommune er 86 procent af de ukrainske flygtninge kommet i arbejde. På landsplan er 77 procent, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, i arbejde.
Og det skyldes en helt bevidst indsats, lyder det fra Ulf Lolk Larsen, der er leder af integrationsindsatsen i Holbæk Kommune.
- Vi har en ret tidlig indsats i forhold til at få folk i beskæftigelse, lyder det.
Da det var de syriske flygtninge, som kommunerne skulle tage imod, handlede det først og fremmest om at få borgerne til danskundervisning. Men nu kommer arbejdet først.
Der er stadig udfordringer selvom man er jobparat
Ved første møde med Holbæk Kommune vil den ukrainske flygtning derfor få udarbejdet et CV, så de hurtigst muligt kan komme i arbejde.
- Så snart CV’et er lavet, så bliver de henvist til vores jobbutik, som er et fysisk rum hernede i borgerservice. I den sammenhæng har vi ofte lavet aftaler med potentielle virksomheder, som står og mangler arbejdskraft, fortæller Ulf Lolk Larsen.
Arbejdsivrige borgere
Ifølge Ulf Lolk Larsen er det, der fungerer for deres indsats, at ukrainerne er arbejdsivrige. Og så er det hastigheden. Der kan gå 14 dage til en måned, så er vedkommende i arbejde.
- Det er dynamikken, der virker. Det er vores kendskab til virksomhederne og vores kendskab til borgerne, siger han.
- CV'et er nøglen. Så det første, vores jobkonsulent kigger på, det er CV’et så hurtigt som muligt, så vores virksomhedskonsulenter har noget data og fakta på, hvad de skal matche vores borgere med, siger han.
Ingen kommuner her i landsdelen er i nærheden af at have samtlige ukrainske borgere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, i arbejde.
- Der er stadig udfordringer såsom, at selvom man er jobparat, kan der være udfordringer med børn, helbred eller nogle ting man mangler at få – som for eksempel kørekort eller noget andet til jobbet. Så det arbejder vi stadig på.
- Der er en del af de her borgere, der har nogle små barrierer, som vi skal hjælpe dem med at komme forbi. Hvis man er over 60 år, så bliver det også en smule sværere at få arbejde, og det gælder desværre også for ukrainerne ligesom os andre, siger han.
Sproget er en udfordring
Sproget er en af de større udfordringer.
Ulf Lolk Larsen fortæller, at så snart de får et arbejde, er der en tendens til at droppe sprogskolen.
Vi har en, der kan tale russisk i forvejen. Det er faktisk væsentligt
- Det kan vi være nervøse for, fordi – sådan plejer historien at være, og sådan var det også med de syriske borgere – at fra man tænker, man skal hjem igen, så tænker man, at nu skal man blive, siger Ulf Lolk Larsen.
Han mener, at det kan blive en udfordring på længere sigt.
- Hvis man ikke lærer sproget, og man mister sit job på et tidspunkt, så står man stadig i en position, hvor man ikke kan dansk og måske få et bedre job eller et andet job, siger han.
Hos Ulfoss arbejder de ukrainske medarbejdere i produktionen. To af dem kan engelsk.
- Og så bruger man Google Translate til små ting i hverdagen. Vi har en, der kan tale russisk i forvejen, så der har vi en god mulighed for at kommunikere. Det er faktisk væsentligt, siger Hans Ulrich.