Dét viser en ny analyse foretaget af SMVdanmark på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge befolkningsfremskrivningen står antallet af unge i aldersgruppen 15 til 19 år til at falde med hele 35.600 personer frem mod 2040, og det er dårligt nyt for især landets yderkommuner.
Nogle af yderkommunerne risikerer nemlig at have op mod 30 procent færre unge mellem 15 og 19 år i 2040 sammenlignet med i dag.
- Det er rigtig voldsomt. Hvis jeg var borgmester, ville jeg skynde mig at få lavet en plan, siger Jesper Beinov,direktør i SMVdanmark.
Selvom omfanget af fraflytningerne varierer på tværs af regionen, så er der ikke én kommune i vores sendeområde, der kan se sig fri fra den negative tendens.
- Det er jo ikke bare Lolland-Falster, som vi traditionelt ved bliver ramt. Det er så sandelig også Vestsjælland, og det er også helt oppe på Næstved-kanten, forklarer Jesper Beinov.