Nyhedsoverblik

Valgforsker forventer lav valgdeltagelse i dag

Kasper Møller Hansen tror, at det bliver meget vanskeligt at matche valgprocenten fra 2019 denne gang.

Ved det seneste EU-parlamentsvalg slog stemmeprocenten alle rekorder og endte på knap 66,1 procent.

Men det vil komme meget bag på valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, hvis rekorden bliver slået denne gang.

Faktisk forventer han en markant lavere valgdeltagelse denne gang.

- Mit bedste bud er, at vi ender med en stemmeprocent omkring de 50.

- Det seneste valg faldt sammen med en stor mobilisering på klima og med et folketingsvalg kort tid efter, som nok var den største årsag til, at stemmeprocenten nåede så højt op.