Nyhedsoverblik

Varsler kraftig regn

Der kan forekomme kraftig regn og voldsomt vejr onsdag aften til torsdag eftermiddag.

DMI forventer, at der vil falde mellem 30 og 50 millimeter regn i Stevns, Faxe, Ringsted, Næstved, Vordingborg og Guldborgsund kommuner.

Fem vigtige råd ved skybrud

  • Rens afløb, tagrender og nedløbsrør. Tjek også, om nedløbs- og gennemløbsbrønde er stoppet til med blade, og rens dem, hvis de er.

  • Løft dine ting mindst ti centimeter fra kældergulvet og placer alt på et underlag, der ikke suger vand.

  • Opbevar ikke ting, der har stor betydning for dig, og som kan tage skade af vandet, i kælderen.

  • Har du ikke monteret et højvandslukke, kan du lægge plastik og en tung sandsæk over dine gulvafløb og toilettet for at begrænse opstigende kloakvand.

  • Hvis du har indtrængende kloakvand, så husk at have gummistøvler og gummihandsker på. Der er forbundet en stor sundhedsmæssig risiko ved at være i kontakt med det forurenede vand.

Kilde: Alm Brand Group, TV 2 Vejr.

Man skal være opmærksom på, at vand kan samle sig i kældre, vejbaner og andre lavtliggende områder.