Det kan de takke det stormfulde vejr for. Scandlines har nemlig valgt at aflyse en række afgange med færgerne mellem Gedser til Rostock nytårsdag.
Færgerne bliver nødt til at lægge til kaj en stor del af årets første dag på grund af vejrudsigten, der lover vindstød af stormstyrke med dertilhørende lav vandstand.
Fra Gedser bliver afgangene klokken 11.15, 13.30, 15.45 og klokken 18 aflyst. Afgangene fra Rostock sejler normalt på samme tidspunkter som ovenstående, men også de bliver aflyst.
Fra både Gedser og Rostock forventer Scandlines at genoptage sejladsen klokken 20.15 nytårsdag.
Scandlines anbefaler rejsende at benytte overfarten fra Rødby og Puttgarden, hvor færgerne sejler efter planen.