Penge for at tage flere patienter, en årlig rabat på studiegælden, penge til at etablere en specialpraksis og ret til flere digitale konsultationer.
Det er punkterne i Venstres udspil om at styrke landdistrikterne på sundhedsområdet, som TV2 ØST tidligere har fortalt.
Venstre mener, at de ekstra penge til lægerne kan lokke dem ud, hvor de mangler.
- Vi vil jo rigtig gerne have, at man kan få egen læge - også i landdistrikterne, og det har været rigtig svært. Derfor er vi åbne over for at prøve at give nogle økonomiske incitamenter til også at komme ud i landdistrikterne, så vi kan få en bedre lægedækning, siger Louise Schack Elholm, der stiller op for Venstre i Sjællands Storkreds.
Penge løser det ikke alene
Men hvor realistisk er det, at lige netop de tiltag vil give et stærkere sundhedsvæsen og flere læger i landdistrikterne?
Det har TV2 ØST spurgt de to lægeforeninger, der repræsenterer lægerne, som udspillet bejler til. Nemlig Yngre Læger og PLO, Praktiserende Lægers Organisation.
Fra begge organisationers regionale formænd lyder det, at det er positivt med politisk opmærksomhed, men at deres fokus bør være mere på lægernes arbejdsvilkår og den nuværende krise i sundhedsvæsnet fremfor puljer med penge.
- Politikerne snakker meget om alle de midler, der bliver afsat. Som om penge løser problemerne, men penge alene gør det ikke. Vi kan heller ikke lave løsningsforslag uden penge, det er klart. Men jeg tror, det er vigtigere at fokusere på, hvad det er, pengene skal løse, siger Camilla Høegh-Guldberg, der er formand for PLO Sjælland, og fortsætter:
- Hvis lægerne mangler, og hele landet slås om de læger, der ikke eksisterer, så er det svært at løse her og nu.
Vil eftergive 20.000 på SU-gæld årligt
Konkret vil Venstre gøre det mere attraktivt for uddannelseslæger at tage en stilling i en almen praksis i landdistrikterne ved at eftergive 20.000 kroner af deres studiegæld årligt.
Hverken Yngre Læger eller PLO vil vurdere, om en rabat på studiegælden vil være et incitament for læger, der er under uddannelse, til at flytte ud af de større byer.
Men Camilla Høegh-Guldberg mener ikke, at tiltaget umiddelbart løser det problem, der er med lægemangel i vores område.
Både fordi læger under uddannelse ikke er i almen praksis i årevis, men halve år ad gangen, fordi de også skal have forløb på et eller flere sygehuse i den periode. Og fordi, det er færdiguddannede praktiserende læger, der er mest brug for.
Men tanken om at give lægerne et økonomisk tilskud afskriver hun dog ikke.
- Jeg synes da generelt, det kan give mening, at man kan få en gulerod for det, når man søger ud til landdistrikterne, uanset om man er på sygehus eller i praksis, fordi vi mangler læger begge steder, siger Camilla Høegh-Guldberg.
Jeg synes da generelt, det kan give mening, at man kan få en gulerod for det, når man søger ud til landdistrikterne
Arbejdsmiljø er vigtigst
Det tyder dog på, at det er andre løsninger end nedskrivning af studiegæld, der skal til, hvis man vil tiltrække lægerne.
Fra Yngre Læger Sjælland lyder det, at man i højere grad bør fokusere på de arbejdsvilkår, som uddannelseslæger og yngre læger møder, når de kommer ud i praksis og på sygehusene.
- Det vigtigste er arbejdsmiljøet. Chancerne for at rekruttere og fastholde medarbejderne er langt, langt større, hvis man tænker i arbejdsmiljø fra starten af. Så det er jo sådan en treenighed; arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse, der går hånd i hånd. Og for uddannelseslæger er det også vigtigt, at der er et godt uddannelsesmiljø, siger Lillian Wedel Svendsen, der er formand for Yngre Læger Sjælland.
Hun advarer imod, at man regner med, at uddannelseslægerne og yngre læger vil blive tiltrukket af de samme tiltag.
- Man skal se de yngre læger som individer. Man kan ikke lave sådan en one size fits all. Man må finde ud af, hvad der er vigtigt for den enkelte yngre læge. Det, der passer på mig, passer måske ikke på mine kollegaer og omvendt, siger hun.
Vil have fleksibilitet
En undersøgelse, som Yngre Læger selv har foretaget i 2018, viser, at organisationens medlemmer generelt efterspørger et mere fleksibelt arbejdsliv.
Lillian Wedel Svendsen bekræfter, at det fylder for mange af de medlemmer, hun repræsenterer.
- Det er vigtigt for mange, at man kan få sit arbejdsliv til at passe med sit privatliv. At man ved, hvornår man kan hente sine børn i institution, og man kan nå toget hjem, så man ikke skal stå en time på en station og vente på at komme hjem. Så der er mange, der gerne vil have fleksibiliteten, og at man ser mere på den enkelte medarbejder, siger hun.
Fra PLO Sjælland er meldingen også, at tid, arbejdsforhold og en god balance mellem arbejde og fritid er vigtigt for deres medlemmer.
- I Region Sjælland har vi snakket meget om, at vi skal være familielægen, og at hvis vi skal kunne rekruttere folk her ned til, så skal man både have tid til at være læge for de familier, man har lokalt, men også have tid til at have sin egen familie, siger Camilla Høegh-Guldberg.
Har nået grænsen allerede
Et andet punkt i Venstres udspil er ønsket om at give penge til praktiserende læger, hvis de tager flere patienter ind.
Men det er ifølge PLO ikke realistisk, som tingene ser ud lige nu.
- Det er en øvre grænse for, hvor mange patienter, man kan tilknytte, og samtidig forvente at få den samme service og tilgængelighed. Den grænse, tænker jeg, at vi i nogle af mine områder her på Sjælland for længst er passeret, siger Camilla Høegh-Guldberg.
Hvis man bruger pengene til at ansætte flere personaler i lægehusene, så vil det ifølge den sjællandske PLO-formand også tage tid, før de fysiske rammer er på plads. Det vil derfor ikke være et tiltag, der ændrer på forholdene nu og her, mener formanden.
- Hvis man forestiller sig et lægehus på landet, der er dimensioneret til de forhold, som er aftalt i overenskomsten, en aftale mellem Danske Regioner og Praktiserende Læger, så er det dimensioneret efter, at der skal være cirka 1600 patienter pr. læge. Det vil sige, at lægehusene er bygget efter det, siger hun og fortsætter:
- Lægehusene kan jo ikke bare pludselig få vokseværk eller leje lokaler et andet sted. Det skal være der, hvor lægehuset er, der skal bygges om eller udvides. Det tager tid.
Pulje til specialpraksis
Venstre foreslår også, at der afsættes en pulje på 25 millioner kroner stigende til 100 millioner kroner årligt til at etablere speciallægepraksis i de dele af landet, hvor de ikke er tilstede i dag, og hvor der er langt til sygehuset.
Det er ifølge Camilla Høegh-Guldberg et tiltag, der på sigt godt kan gøre en positiv forskel.
- Jeg er ikke i tvivl om, det vil gøre det mere attraktivt for de praktiserende læger at slå sig ned, hvis vi har speciallæger i området. Tingene hænger sammen. Vores arbejde i almenpraksis er jo vanskeligere, når vi ikke kan sende patienter videre, når vi har brug for det, siger hun og fortsætter:
- Derfor giver det mening for os, at de samarbejdspartnere, vi er afhængige af, både speciallæger, sygehusambulatorier og psykologer for den sags skyld, at der bliver gjort et samlet rekrutteringstiltag for, at vi får dem alle sammen herud.
Camilla Høegh-Guldbergs anke er dog, at der er brug for mere og andet end en langsigtet vision.
- Jeg er meget for de langsigtede løsninger, og jeg er helt med på, at nogle af de her tiltag er det, men vores problem lige nu er, hvordan vi overlever, indtil de her langsigtede planer træder i kraft. Det, synes jeg, mangler fra politisk side, siger hun.
Sammenligner med energikrisen
Tilstanden i sundhedsvæsnet både i landdistrikterne og på landsplan kalder på mere og andet, end det der er kommet af udspil i valgkampen indtil videre, mener Camilla Høegh-Guldberg.
Hun sammenligner situationen i sundhedsvæsnet med energikrisen.
- Det er lidt som, når vi snakker om, at vi mangler gas og el her til vinter, og hvordan man fordeler det og prioriterer. Det snakker vi helt åbent om. Men det gør vi ikke, når vi snakker sundhedsvæsnet.
- Vi har en sundhedskrise lige nu, og det, mener jeg, skal ind i debatten i valgkampen. En ting er, at vi snakker penge, puljer og visioner, det er svært at være uenig i de ting, der bliver fremlagt på det punkt, for vi vil alle sammen gerne have det sundhedsvæsen, politikerne beskriver, men lige nu er vi et helt andet sted. Det skal man forholde sig til.
- Det er ikke fordi, tiltagene ikke er gode, men de forholder sig bare ikke til, hvordan det er lige nu, siger hun.
Opfordrer til debat om prioritering
Camilla Høegh-Guldberg opfordrer derfor politikerne til, at de begynder at tale mere om, hvordan man vil prioritere i sundhedsvæsnet i den kommende tid, hvor lægemangel er en uundgåelig faktor.
- Problemet er, at der lige nu bliver lovet flere og flere patientrettigheder. Man lover, at der skal være behandlingsgaranti, udredningsgarantier, og man snakker meget om rettighederne for patienterne.
- Jeg er meget for, at borgerne skal have rettigheder, men det er svært at opretholde et serviceniveau og garantier, når man ikke har lægerne til det, siger hun og fortsætter:
- Det er nok der, at jeg savner, at man i den politiske debat snakker om, hvad realiteterne er. Hvad der er vigtigt at prioritere nu og her, indtil vi kan levere de her ting på sigt.