Det er noget af det, der skaber travlhed på akutafdelingen på Slagelse Sygehus.
- Vi har haft ekstra meget at se til. I weekenden havde vi otte benbrud, og det er rigtig meget, fortæller Christian Jørgensen, der er chefsygeplejerske på akutafdelingen i Slagelse.
- Det betyder selvfølgelig, at personalet løber hurtigere, men også at der er pres på serviceafdelinger som røntgen. Ventetiden kan godt blive længere end som så, og det må vi så tage med, tilføjer han.