Besparelser på erhvervsskoler skal finansiere ny uddannelse

Uddannelsen FGU finansieres ved at skære på gymnasier og erhvervsskoler, der kritiserer beslutningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En del af pengene til det nye uddannelsestilbud FGU, der skal klæde unge under 25 år på til en ungdomsuddannelse eller et job, skal de kommende år findes ved at spare på erhvervsskoler og gymnasier.

Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet. Det betyder besparelser på 60 millioner årligt i 2020-2023. Samlet løber det op i 240 millioner kroner over de næste fire år.

Den politiske aftale om FGU'en blev vedtaget i 2017 med et mål om at tage hånd om de 50.000 unge uden en uddannelse, og som hverken er i gang med en uddannelse eller har et job. Uddannelsen åbner til august.

quote Det er uansvarligt at spare på erhvervsskoler, når vi har mangel på faglært arbejdskraft

Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal

Dengang blev det aftalt, at en del af finansieringen først skulle aftales i år, hvilket fredag er faldet på plads. Det oplyser Undervisningsministeriet.

Bag aftalen er Socialdemokratiet, Venstre, DF, De Radikale, SF, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

John Norman EUC
Læs også
Mobning og krænkelser på erhvervsskoler – direktør mener, der er et problem
John Norman EUC
Læs også
Mobning og krænkelser på erhvervsskoler – direktør mener, der er et problem

Smede: Forkert at spare

Fagforbundet Dansk Metal, der blandt andet organiserer smede, bakker op om FGU, men mener, at det er helt forkert at spare på erhvervsuddannelserne.

- Det er uansvarligt at spare på erhvervsskoler, når vi har mangel på faglært arbejdskraft, og det bliver et endnu mere akut problem fremover. Det er meget kortsigtet, siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metal.

- Hvis vi i fremtiden skal have industriarbejdspladser i Danmark, så skal vi have flere unge til at tage en uddannelse, og det får vi altså ikke ved at spare.

quote Det er skuffende og rystende og helt uden respekt for den dybt alvorlige situation på landets gymnasier

Tomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Han anerkender, at regeringen har signaleret, at den vil droppe sparekrav på to procent om året - kendt som omprioriteringsbidraget - og varslet, at den vil føre videreføre en økonomisk pulje til erhvervsskolerne i 2020-2023.

- Det hjælper bare ikke så meget, hvis man går ind og udhuler de ting med andre omkostninger. Det er lidt to skridt frem og et tilbage, siger Kasper Palm.

mobning_paa_erhvervsskoler.jpg
Læs også
Hver femte erhvervsskoleelev føler sig krænket: - Det er sjældent, vi snakker om det
mobning_paa_erhvervsskoler.jpg
Læs også
Hver femte erhvervsskoleelev føler sig krænket: - Det er sjældent, vi snakker om det

Gymnasier: Skuffende og rystende

Hos Gymnasieskolernes Lærerforening mener formand Tomas Kepler, at det er helt skævt at spare, fordi det går ud over undervisningen.

- Det er skuffende og rystende og helt uden respekt for den dybt alvorlige situation på landets gymnasier.

- Det rammer nogle skoler, som i forvejen er fuldstændig i knæ og ligger vandret.

- På grund af omprioriteringsbidraget de seneste fire år har vi mistet 1,5 milliarder kroner, og 1200-1300 kolleger er blevet fyret, og de tilbageværende har mindre og mindre tid til eleverne, siger Tomas Kepler.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ingen kommentarer til kritikken.


Nyhedsoverblik