BMX-rytter laver stunts i regionen - stor satsning skal tiltrække unge turister

Visit Denmark har brugt 2,5 millioner kroner på en video, der skal trække unge mennesker til landet. Videoen er blandt andet filmet på Møn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er ikke kun Danmarks vildeste attraktioner, der skal vises frem i Visit Denmarks nye store satsning.

Det hyggelige og jordnære skal også med i en ny video, der skal sælge Danmark til yngre udenlandske turister.

- Der er nogle af de helt underspillede danske lokations, som Færgen Ida, som er en lille skønhedsplet på landkortet, hvor vi får vist noget danskhed og noget hygge og kommer helt ned på jorden, siger Jacob Lisbygd, der er seniorprojektleder i Visit Denmark.

Læs også
Verdensstjerne lavede stunts på BMX i 45 meters højde
Læs også
Verdensstjerne lavede stunts på BMX i 45 meters højde

Visit Denmark laver videoen i samarbejde med Red Bull. Hovedpersonen er den irske BMX-rytter Kriss Kyle, der skal lave tricks rundt om i Danmark og dermed vise landet frem for en ung målgruppe. 

- Vi håber at få vist Danmark på en lidt anderledes måde, end det vi plejer, ved at have Kriss Kyle inde som dygtig atlet, så kan han måske være et trækplaster og en måde, hvor vi kan få vist vores destinationer i hele landet, siger Jacob Lisbygd.

Artiklen fortsætter under billedet.

John Kristensen, skipper, Færgen Ida. 
John Kristensen, skipper, Færgen Ida.  Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Visit Denmark bruger 2,5 millioner kroner på videoen, mens Red Bull betaler et endnu større beløb for at gøre videoen til en realitet, fortæller Jacob Lisbygd.

God reklame

Færgen Ida, der sejler mellem Bogø og Falster, er en af de mindre attraktioner, der er med i reklamevideoen. Og John Kristensen, der er skipper på den gamle færge, tror, det vil være godt for økonomien.

- Jo mere reklame jo bedre, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Nils Natorp, direktør, Geocenter Møn
Nils Natorp, direktør, Geocenter Møn Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

- Den sejler jo med underskud, så det er altid godt med lidt ekstra, siger John Kristensen.

Kriss Kyle har også lagt vejen forbi Møns Klint, og det glæder Nils Natorp, der er direktør for Geocenter Møn.

- Jeg kunne se, at han havde rigtig mange seere, så jeg tænkte fedt, at han også kan komme forbi og vise Møns Klint fra en helt anden side, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Færgen Ida, der sejler mellem Bogø og Falster, har haft besøg af BMX-rytteren Kriss Kyle.
Færgen Ida, der sejler mellem Bogø og Falster, har haft besøg af BMX-rytteren Kriss Kyle. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

- Det er dejligt, og det er reklame for Møns Klint på en anden måde, end man normalt ser det, siger Nils Natorp.

Udover de to lokationer på øerne syd for Sjælland er Skovtårnet ved Haslev også med i videoen, hvor den irske BMX-cyklist viser, hvad han kan på en cykel.

VIDEO: Se Kriss Kyle lave stunts i Skovtårnet i videoen her: 

 

Nyhedsoverblik