Efter lukning af flere WC'er: Politisk flertal afsætter penge til toiletter på togstationer

Et politisk flertal udenom regeringen har besluttet at sikre bedre toiletforhold på togstationer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvis der er noget, der kan bringe pendlernes pis i kog, så er det manglende vedligeholdelse af toiletter på togstationerne.

Flere toiletter på togstationer i regionen er blevet lukket gennem det seneste år, og det har skabt stor utilfredshed blandt rejsende.

quote Større stationer som Korsør Station og Vordingborg Station skal kunne tilbyde ordentlige forhold for pendlerne

Rasmus Prehn (S), transportordfører

Men der kan være godt nyt på vej. I hvert fald har et flertal udenom regeringen afsat tre millioner kroner til udvikling af landets togstationer, som blandt andet omfatter ordentlige toiletforhold på stationerne.

Bag aftalen står Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. 120 millioner kroner er afsat til forbedringer af den kollektive trafik og cykelforhold.

Vordingborg og Korsør Stationer er blevet svigtet

- Flere steder oplever pendlere, at deres togstationer er helt døde og med dårlige toiletforhold. Det er for dårligt, og derfor afsætter vi penge til at sikre bedre forhold for pendlerne, udtaler Rasmus Prehn, der er transportordfører for Socialdemokratiet.

Vordingborg Station
Læs også
Trods ramaskrig i Korsør: Nu vil DSB lukke toiletter på flere stationer
Vordingborg Station
Læs også
Trods ramaskrig i Korsør: Nu vil DSB lukke toiletter på flere stationer

Han anerkender, at der ikke er behov for, at alle togstationer skal udstyres med toiletter, kiosker og andre tilbud, dog mener han, at flere større stationer trænger til en kærlig hånd.

- Der er selvfølgelig togstationer, der er så små, at man ikke kan forvente det samme liv, men større stationer som Korsør Station og Vordingborg Station skal kunne tilbyde ordentlige forhold for pendlerne, siger han til TV ØST.

 
  Foto: Frederik Thorup - TV ØST
Vordingborg Station er en af de stationer, hvor DSB vil nedlægge toiletterne.
Vordingborg Station er en af de stationer, hvor DSB vil nedlægge toiletterne. Foto: Frederik Thorup - TV ØST

I 2015 udgik kravet om at tilbyde toiletter til kunderne på stationerne fra DSBs kontrakt med staten, og siden da har DSB iværksat en moderniseringsplan, hvor ønsket er at gøre toiletterne mere moderne og handicapvenlige.

Men det gælder ikke alle togstationer. Har man tissetrang i byer med mindre end 15.000 indbyggere eller færre end 10.000 dagligt rejsende, henvises man DSB til toiletterne i togene.

quote Vi har i årevis arbejdet på at gøre det let og attraktivt at pendle med tog fra Vordingborg

Mikael Smed (S), borgmester, Vordingborg

Flere toiletlukninger

Først blev toiletterne på Korsør Station lukket. Det udløste store frustrationer, hvilket resulterede i, at toiletterne genåbnede med en midlertidig aftale med kiosken i stationsbygningen.

Også toiletterne på Kalundborg Station blev lukket ned tidligere på året, men også her var utilfredsheden så stor, at DSB vendte på en tallerken og genåbnede toiletterne.

Senest blev det meldt ud, at Vordingborg Station og Glumsø Station kan forvente, at deres toiletter bliver nedlagt af DSB. Det sker ifølge transportministeren i forbindelse med ombygningen af jernbanen mod Falster.

Korsør Station
Læs også
Godt nyt til de trængende - DSB genåbner toiletter
Korsør Station
Læs også
Godt nyt til de trængende - DSB genåbner toiletter

I Vordingborg Kommune vækker udsigten til toiletlukninger stor utilfredshed

- Vi har i årevis arbejdet på at gøre det let og attraktivt at pendle med tog fra Vordingborg mod eksempelvis Næstved og København. Og når DSB lukker toiletterne, så gør de det til en mindre behagelig rejse for dem, der faktisk har brug for at komme på WC. På den måde er de med til at tvinge flere over i bilerne, udtalte Vordingborgs borgmester Mikael Smed (S) til TV ØST lørdag.

Nu skal DSB udarbejde en plan for, hvordan man vil bruge de tilførte midler til bedre toiletforhold. En plan, som efterfølgende skal godkendes af forligskredsen. 


Nyhedsoverblik