- Vi skal sætte ind nu, for den sprøjtegift, der bliver hældt ud nu, kan vi finde i drikkevandet om 50 år, så hvis vi ikke gør noget nu, ødelægger vi det for vores børn og børnebørn.
Sådan siger Enhedslistens folketingsmedlem Eva Flyvholm ved Folkemødet Møn til TV ØST.
Partiet har i forbindelse med folkemødet lanceret et nyt udspil om beskyttelse af drikkevandet i Region Sjælland, hvor der senest er blevet fundet rester af sprøjtemiddel i drikkevandet på Møn og Lolland.
- Vores drikkevand er truet over hele landet, og bare på Møn er der fundet rester af sprøjtegifte i tre vandværker, siger Eva Flyvholm.
Vores drikkevand er truet over hele landet, og bare på Møn er der fundet rester af sprøjtegifte i tre vandværker
Derfor vil partiet på nationalt og kommunalt plan tvinge landets kommuner til at omlægge områder, hvor der udvindes drikkevand, til at droppe brugen af sprøjtegift og i stedet omlægge til økologi.
- Vi vil gerne forbyde sprøjtegift på de her områder, fordi det er så sindssygt vigtigt, at vi får beskyttet vores grundvand. Lige nu er tilfældet, at ikke én eneste kommune i Region Sjælland har gennemført den her beskyttelse, så det vil vi fra Enhedslistens siden selvfølgelig gerne være med til at åbne op for, siger Eva Flyvholm og fortsætter:
- Lige nu er Landbrug & Fødevarer i gang med at lægge sag an mod kommuner, som har indført forbud mod at sprøjte i meget sårbare drikkevandsområder, og det kan falde ud til begge sider, derfor vil vi fra folketingets side være sikker på at få en ramme, der gør, at alle kommuner naturligvis må stille krav til at beskytte drikkevandet, så vi kan være sikre på, at borgerne får rent drikkevand.
EL:llandmænd skal økonomisk kompensation
Men det her betyder nogle omkostninger ved et lavere udbytte for nogle landmænd. Er I også parate til at betale for det?
- Jeg synes, det er rimeligt, at de landmænd, som er nødt til at omlægge til økologi i de områder, gerne må få en form for kompensation og skal have vejledning i at lægge om til økologi – især når vi udtager særlige drikkevandsområder, hvor enkelte landmænd meget hurtigt skal omlægge til økologi, og det kan blive en økonomisk belastning. Så skal både stat og kommuner hjælpe økonomisk, svarer hun.
Jeg tror, at flere børnefamilier vil flytte til en sprøjtefri kommune end en kommune, der hælder roundup og sprøjtegift ud
Sådan en giftfri drift kan vise sig at være dyr. I Kalundborg Kommune vedtog man i 2014 at droppe gift på de kommunale arealer. Men det endte med, at man faktisk fordoblede andel af gift på offentlige arealer, fordi man fandt ud af, at det var for dyrt. Skal kommunerne så have ekstra penge til at dække de omkostninger?
- Nej, i forhold til om kommuner skal holde op med at bruge gift, det, synes jeg, er fuldstændig afgørende. Den dér med at man siger, det er for dyrt, det handler jo også om arbejdspladser. I Holbæk Kommune har man eksempelvis fyret de mennesker, som har holdt kommunes parkarealer, svarer hun og tilføjer:
- Der er man nødt til at se lidt bredere i kommunerne og sige, at det er fornuftigt at have nogle offentligt ansatte, der går rundt på en økologiske forsvarlig måde og holder kommunen pæn og ren uden brug af sprøjtegift, ligesom vi samtidig kan have nogle mennesker i beskæftigelse. Det giver god mening, og jeg tror, at flere børnefamilier vil flytte til en sprøjtefri kommune end en kommune, der hælder roundup og sprøjtegift ud, svarer hun.
I vil altså arbejde på to fronter, hvor I vil lave lovgivning inden i folketingetet, ligesom I vil have jeres lokale repræsentanter til at gøre noget. Hvad skal de gøre?
- Vi har tænkt at stille det her forslag i Region Sjælland og blandt andet i Vordingborg Kommune, vil vi sige, at der ikke skal sprøjtes med gift og pesticid i sårbare områder, hvor der ligger drikkevand under, så dem vil vi omlægge til økologi, svarer hun.