Fagforbund kræver øget sikkerhed for de ansatte efter voldsomme ulykker på motorveje

Efter to ulykker med skiltevogne mandag vil fagforbundet 3F nu have udskiftet de mest usikre skiltevogne med en mere sikker model.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Alt for mange kører uopmærksomt på landets motorveje, og det resulterer i mange ubehagelige situationer og ulykkelige hændelser for de ansatte, når der er uheld eller vejarbejder på vejene.

quote Vi vil have, at man gør det så sikkert som muligt at arbejde på vejen

Ib Nielsen, arbejdsmiljøkonsulent i byggegruppen hos 3F

Derfor vil fagforbundet 3F nu have forbedret sikkerheden for de ansatte på vejene ved at udskifte de mest usikre skiltevogne med en mere sikker model med stødpuder.

Udmeldingen kommer efter to ulykker mandag på Sjælland, hvor en  63-årig Falck-ansat blev dræbt og tre endte på sygehusene.

trafikuheld2.jpg
Læs også
Falck-ansat mister livet i trafikuheld på Vestmotorvejen
trafikuheld2.jpg
Læs også
Falck-ansat mister livet i trafikuheld på Vestmotorvejen

- Vi vil have, at man gør det så sikkert som muligt at arbejde på vejen. Og det betyder, at vi som udgangspunkt vil have de lette tavlevogne udskiftet med de langt mere sikre TMA-vogne, siger Ib Nielsen, der er arbejdsmiljøkonsulent i byggegruppen hos 3F.

indbyggede stødpuder beskytter de ansatte

Hvor normale skiltevogne er en trailer med et skilt på, så er TMA i stedet en lastbil med indbyggede stødpuder, der i langt højere grad beskytter de ansatte, der sidder i bilen eller færdes på vejen foran den.

Artiklen fortsætter under billedet

Trafikuheldet på Vestmotorvejen ved Korsør mandag eftermiddag. Her mistede 63-årig Falck-ansat livet, efter han blev påkørt af en hvid varevogn.
Trafikuheldet på Vestmotorvejen ved Korsør mandag eftermiddag. Her mistede 63-årig Falck-ansat livet, efter han blev påkørt af en hvid varevogn. Foto: Lind Foto

Ifølge Ib Nielsen er det eneste mere sikre alternativ til TMA-vogne helt at lukke motorvejene i forbindelse med ulykker og vejarbejder.

Falck og Vejdirektoratet er tavse

Ved trafikuheldet mandag eftermiddag, hvor en 63-årig ansat ved Falck afgik ved døden, var der tale om en akut opgave, hvor Vejdirektoratet sendte Falck ud for at advare bilisterne om et slaghul, der var opstået i motorvejens belægning.

quote Det handler om afvejninger af sikkerhed. Der er langt flere tavlevogne end TMA’er derude

Erik Mather, leder af færdselspolitiet hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

De sendte en tavlevogn, hvor skiltet er monteret på en trailer. Ulykken skete klokken 13.30 mandag, da skiltet blev påkørt af en varevogn i høj fart.

Ulykken undersøges fortsat af politiet, og hverken Falck eller Vejdirektoratet ønsker at udtale sig til TV ØST om hændelsen eller sikkerheden med skiltevognene.

Fakta om skiltevogne

TMA står for 'Truck Mounted Attenuator'. Det er en lastvogn med en stor stødpude foruden skiltene. Den har til formål både at beskytte trafikanten, der påkører skiltevognen, og de folk, der arbejder på vejen.

Selvom løsningen betragtes som ret sikker, så kræver den dog stadig en vis sikkerhedsafstand, da eksempelvis en lastbil stadig vil flytte på skiltevognen.

TMA’en fungerer fuldautomatisk, sådan så den ansatte ikke behøver forlade bilen, når tavlen sættes op.

 

En normal tavlevogn er en trailer med et påmonteret skilt – typisk også med et system, så skiltet kan rejses automatisk.

Traileren yder ikke særlig beskyttelse mod påkørsler, men kan typisk forlades af den påspændte bil og stå alene.

Vejdirektoratets pressechef understreger dog over for TV ØST, at det er et område, der har et meget stort fokus hos dem.

Politi: Folk er ikke opmærksomme nok

Erik Mather, der leder af færdselspolitiet hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, mener, at bilisterne generelt ikke er opmærksomme nok omkring vejarbejder og ulykker.

uheldtrafik.jpg
Læs også
Bil ramte skiltevogn på Køge Bugt Motorvejen - tre sendt på hospitalet
uheldtrafik.jpg
Læs også
Bil ramte skiltevogn på Køge Bugt Motorvejen - tre sendt på hospitalet

Han taler ikke om den generelle sag med ulykkerne mandag, men mener også, at TMA-vognene er den mest sikre løsning, når der skal omlægges trafik på vejene.

- Det handler om afvejninger af sikkerhed. Der er langt flere tavlevogne end TMA’er derude. Og nogle gange er det bare vigtigt, at det går hurtigt. Eksempelvis ved en ulykke, hvor vejen skal afspærres i en fart, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Trafikuheldet på Vestmotorvejen ved Korsør mandag eftermiddag. Her mistede 63-årig Falck-ansat livet, efter han blev påkørt af en hvid varevogn.
Trafikuheldet på Vestmotorvejen ved Korsør mandag eftermiddag. Her mistede 63-årig Falck-ansat livet, efter han blev påkørt af en hvid varevogn. Foto: Lind Foto

Han fortæller, at der ikke findes løsninger, der kan fjerne problemet med uopmærksomme bilister.

uheld.jpg
Læs også
Falck efter fatal trafikulykke: - Vores tanker går til de pårørende
uheld.jpg
Læs også
Falck efter fatal trafikulykke: - Vores tanker går til de pårørende

- Vi oplever, at mange ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på vejen, når de kører. Vi har som politifolk muligheden for at sætte patruljebiler på tværs og bruge dem som afspærring – men vi oplever, at både bilerne og skiltevognene trods blinkende lys gang på gang bliver påkørt, siger han.


Nyhedsoverblik