Kommuner afslører socialt bedrageri for millioner

Kommunerne indkasserer millioner på at undersøge sager om borgere, der opgiver urigtige oplysninger for at opnå ret til sociale ydelser, som de ikke er berettiget til. 

Alle kommuner på nær Stevns har de seneste år intensiveret jagten på borgere, der snyder med sociale ydelser og nedsat kontrolgrupper med fuldtidsmedarbejdere, der udelukkende holder øje med social snyd.

De senest opgjorte tal er fra 2017. Her vurderer 11 af kommunerne, at de sammenlagt har standset snyd for omkring 40 millioner kroner.

Socialt bedrageri er borgere, der uberettiget får udbetalt eksempelvis kontanthjælp, daginstitutionsnedsættelse eller sygedagpenge.

Guldborgsund er en af de kommuner, der har oplevet en stigning i antallet af sager de seneste tre år. I år har kommunen haft 158 sager, hvor de i 2016 havde 69 sager.

- Der ses en stigning i antallet af anmeldelser, men sagsmængden er også stigende, siger Line Skafte Høy, der er kontrolmedarbejder i borgerservice i Guldborgsund Kommune.

Kommunerne har flere sager, og sparer flere penge

Årsagen til, at der er flere sager, skyldes blandt andet, at der oprettes sager ud fra registersamkøring fra Den Fælles Dataenhed.

Den Fælles Dataenhed er placeret hos Udbetaling Danmark og anvender register-data og statistik i sit arbejde for at styrke indsatsen mod fejludbetalinger og snyd i forbindelse med udbetaling af sociale ydelser.

Ifølge KL er kommunerne blevet bedre til at opklare sagerne, efter de er begyndt at samarbejde med Udbetaling Danmark og Den Fælles Dataenhed.

KL udgiver årligt en rapport, hvor de måler effektmålingen af kommunernes kontrolindsats. Den nyeste effektrapport fra 1. halvår 2018 konkluderer, at kommunen behandler flere sager. De seneste tal viser, at kommunerne har flere sager, end tidligere. I 1. halvår af 2018 har kommunerne behandlet 12.789 sager, hvilket er en stigning på omtrent 900 sager i forhold til 1. halvår i 2017. Det skyldes, at der løftes næsten 1000 flere sager i kommunen, ligesom der en stigning på cirka 200 sager fra Den Fælles Dataenhed.

Det fører også til, at den økonomiske effekt af kontrolarbejdet stiger, viser effektrapporten fra KL. Effekten af kommunernes kontrolsager udgør samlet set en fremadrettet besparelse på 183 mio. kr. og et tilbagebetalingskrav på 62 mio. kr. Begge disse tal er større end de tilsvarende tal for 1. halvår 2017.

Fuldtidsmedarbejdere i kontrolgrupper

I 11 ud af de 12 kommuner i TV ØST’s sendeområde har man nedsat kontrolgrupper med en til tre fuldtidsmedarbejdere, som fører tilsyn med borgere, hvor der er mistanke om misbrug af sociale ydelser. Her støder medarbejderne hyppigt på sager, der handler om urigtige oplysninger om bopælsregistrering.

I Vordingborg Kommune har man eksempelvis siden 2009 haft to fuldtidsmedarbejdere i kontrolgruppe, som blandt andet holder øje med socialt bedrageri. De seneste tre år har kommunen haft omkring 400 sager med socialt bedrageri.

- Vi vil jo helst stoppe dem, inden de snyder, så vi ikke får de store tilbagebetalingskrav, siger Søren Nonbo, der er afdelingsleder for Borger- & Ydelsesservice.

Han fortæller, at sagerne i kontrolgruppen typisk kommer via folkeregisteret med borgere som står forsvundet, uden fast bopæl eller med ukendt adresse, fra interne henvendelser fra medarbejdere, samt anmeldelser fra borgere eller henvendelser fra andre offentlige myndigheder som fx SKAT, Udbetaling Danmark og politiet.

Kommunerne tjekker folks Facebook-profiler

Ifølge KL’s effektrapport er langt de fleste sager opstået på baggrund af kommunernes eget opsøgende arbejde. Over halvdelen af alle sager er igangsat på kommunernes eget initiativ.

Det er i højere grad kommunernes eget opsøgende arbejde, der fører til noget, end det er borgeranmeldelser, fortæller Morten Frederiksen, der er ekspert i socialt bedrageri og lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

- Kommunerne laver opsøgende arbejde, tager ud og banker på og kigger på Facebook-opdateringer, siger han.

Kommunernes kontrolmedarbejdere må rent juridisk godt benytte sig af oplysninger på åbne Facebook-profiler så længe, det er relevant for sagen.

Komplekse systemer og stramme ydelser kan presse borgerne

Selvom der bliver rejst flere sager på landsplan, kan være vanskeligt at afgøre, om det er fordi, der er flere borgere, der snyder, mener arbejdsmarkedsforskeren.

- Det stigende antal kan være noget, der sker, fordi man er blevet bedre til at undersøge sagerne, man har fået bedre datakilder og er blevet mere opmærksom på problemet, siger Morten Frederiksen.

Samtidig erkender han, at der kan være grund til at tro, at problemet med borgere, der snyder, kan være voksende:

- Efterhånden som systemer bliver mere komplekse, er der flere der bliver fanget i dem. Derfor kan der også fra kommunens side forekomme fejludbetalinger. Men i takt med, at ydelser er blevet strammet og sat ned med kontanthjælpsloft osv., er der grupper, der har sværere ved at få deres økonomi til at hænge sammen og kan føle sig tvunget til at gøre ulovlige ting, siger Morten Frederiksen.