Når varmtvandsbassinerne på Blæsenborgskolen i Maribo på Lolland ikke er fuld af svømmere, er der trukket en dug henover det varme vand.
På den måde holder bassinet bedre på varmen, og Lolland Kommune sparer CO2 på opvarmningen.
Det er bare et af de tiltag i Lolland Kommune, som har bevirket, at kommunens klimamål om at reducere CO2-udslippet med tre procent om året frem til år 2025 for længst er nået.
Da vi gik ind i den her aftale i 2007, var det fordi, der var stort fokus på klimaforandringerne på verdensplan. Og vi vil som offentlig instans gerne gå foran i den kamp
Dermed er Lolland en af klimaduksene i vores område.
- Da vi gik ind i den her aftale i 2007, var det fordi, der var stort fokus på klimaforandringerne på verdensplan. Og vi vil som offentlig instans gerne gå foran i den kamp, siger energileder i Service og Bygninger, Peter Sarka.
Lang vej endnu i Næstved
Helt anderledes ser det ud med Næstved Kommune, som har forpligtet sig til en reduktion i udledningen på to procent inden 2025, men foreløbig kun er lykkedes med at reducere med 0,9 procent om året. En af forklaringerne er, at byens udvikling også fører til et større forbrug.
- I slutningen af 2015 blev der eksempelvis taget en ny stor hal til sports- og kulturarrangementer i brug, hvilket har temmelig stor indflydelse på energiforbruget. Hvis man ser på udviklingen fra 2015 til 2016 uden Næstved Kommunes sportshaller og svømmehaller, ses det, at elforbruget er faldet med 1%, varmeforbruget med 1% og vandforbruget med 2%, forklarer klimakoordinator i Center for Plan og Miljø i kommunen, Kasper Hjordt Pedersen.
Det er Danmarks Naturfredningsforening, der har indgået aftaler med 78 kommuner i landet om at reducere det offentlige CO2-forbrug inden for en given årrække. Ni af kommunerne i vores område er med, mens tre har valgt at stå udenfor. Det er Sorø, Slagelse og Guldborgsund.
Aldrende bygningsmasse på Lolland
På Lolland har man indtil videre kunnet plukke de lavthængende frugter, og det er en af årsagerne til, at det er gået stærkt med at reducere CO2-udledningen.
- Vi har en stor bygningsmasse, og en del er gammelt, så det var ikke overraskende for os, at de bygninger var storforbrugere. Derfor har efterisolering og udskiftning af lys med mere haft stor effekt. Så vi har nemt kunne gøre en del, siger energileder Peter Sarka.
Vi gør, hvad vi kan for at komme i må
På Lolland valgte man at gribe chancen, da man ifølge loven alligevel skulle have energimærket alle sine bygninger, og i Næstved er bygningerne først for nylig blevet energimærket, fortæller klimakoordinatoren.
- Vi har haft en fagmand til at besøge samtlige kommunale bygninger og undersøge, hvilke muligheder der er for at spare på energien. Det betyder, at vi nu har fået en meget værdifuld liste, der fortæller os, hvor vi får mest klima for pengene. På listen kan man eksempelvis se, hvor det bedst kan betale sig at udskifte vinduerne, så varmeregningen falder, og hvor vi samtidig kan få et bedre indeklima med mindre støj fra gaden, siger Kasper Hjordt Pedersen.
De er godt klar over, at de er bagud i Næstved. I Lolland Kommune har fraflytningen faktisk haft en positiv effekt, fordi der skal bruges færre kommunale kvadratmeter, når der er færre borgere. Men som udgangspunkt er der ingen kommuner, der ønsker, at borgerne flytter, og i Næstved sætter de næsen op efter målet.
- Vi gør, hvad vi kan for at komme i mål. Vi arbejder på at gøre fjernvarmen billigere og grønnere i samarbejde med fjernvarmeselskaberne. Og så har vi jo Ressource City, som er helt fremme i de grønne sko, og simpelthen arbejder ud fra en tankegang om, at affald er værdifuldt og kan genanvendes til gavn for miljø og klima. Så alt i alt har vi mange gode klimatiltag sat i gang, lyder det fra Kasper Hjordt Pedersen fra Næstved Kommune.
Kampen fortsætter
Lolland Kommune overvejer nu at blive Klimakommune Plus+, hvor klimainitiativerne er rettet mod borgere og virksomheder.
- Der er seks krav, og man skal som kommune opfylde to, før man kan ansøge. Vi opfylder helt sikkert et og er ved at undersøge, om vi måske allerede opfylder flere og dermed kan søge om at udvide aftalen med borgere og virksomheder, siger energileder Peter Sarka.
Derudover fortsætter kommunen med at begrænse CO2-udledningen frem mod 2025.
- Nu har vi været det meste af bygningsmassen igennem, men mangler plejehjem og udlejningsboliger. Det er også relativt lavthængende frugter. Derefter ser vi på driften og begynder at uddanne vores tekniske servicepersonale i at være energirigtige, og så skal vi oplyse brugerne, så de eksempelvis slukker lyset, når de forlader et lokale og undgår at åbne vinduet, hvis radiatoren er tændt, forklarer Peter Sarka.