Teenagere er udsatte i trafikken: Sådan kan du hjælpe som forælder

Teenageres trafikvaner er i fokus i stor kampagne. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan forældre påvirke de unge i den rigtige retning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere skoler har allerede i denne uge slået dørene op til et nyt skoleår, og i morgen følger de resterende skoler i vores region trop. Det betyder, at børn og unge atter myldrer ud i trafikken.

Tidligere har Rådet for Sikker Trafik haft fokus på at passe på de små i trafikken efter sommerferien, men nye tal fra Vejdirektoratet viser, at det i langt højere grad er de store børn, der kommer til skade i trafikken.

- Statistikkerne viser, at det er de 13-16-årige, der kommer mest til skade i trafikken. Tallene viser, at over ti gange så mange 16-årige kommer alvorligt til skade eller bliver dræbt sammenlignet med de seks-årige, siger projektleder Rosa Nissen fra Rådet for Sikker Trafik. 

Tobias Marius Nilsson cykelhjelm ulykke
Læs også
14-årig efter ulykke: Cykelhjelm er vigtigere end pænt hår
Tobias Marius Nilsson cykelhjelm ulykke
Læs også
14-årig efter ulykke: Cykelhjelm er vigtigere end pænt hår

Uopmærksomme i trafikken

- Når man er teenager, udvikler hjernen sig utrolig meget, og der sker derfor mange ting i en teenagers hoved. Derfor er det ikke altid, at opmærksomheden er rettet mod trafikregler eller omgivelser, siger projektlederen.

Derfor sætter Rådet for Sikker Trafik i en landsdækkende kampagne nu fokus på teenageres adfærd i trafikken.

En kampagne, som alle tolv kommuner i vores region er gået ind i.

Forældrene skal give en hjælpende hånd

Pige cykler med voksen
Læs også
Teenagere kommer oftest til skade i trafikken: Kommuner med i ny kampagne
Pige cykler med voksen
Læs også
Teenagere kommer oftest til skade i trafikken: Kommuner med i ny kampagne

Kampagnens budskab er, at forældre er nødt til at hjælpe deres teenagebørn, så de ikke glemmer deres egen sikkerhed i trafikken

- Teenagere ved jo godt alt om trafiksikkerhed, men de er simpelthen nødt til at have det gentaget, fordi de konstant arbejder med at bearbejde så mange andre ting, siger Rosa Nissen fra Rådet for Sikker Trafik.

Fem gode råd

I forbindelse med kampagnen har Rådet for Sikker Trafik opstillet fem gode råd til forældre med teenagebørn:

1. Tag stilling

Beslut dig for, hvordan du gerne vil have, at dit teenagebarn begår sig i trafikken. Forventer du at dit barn ikke hører musik og bruger telefonen, og hvad er din holdning til eksempelvis cykelhjelm og alkohol? 

2. Lav konkrete regler

Regler virker bedre end dialog. Foreslå din teenager at lade mobilen blive i lommen og brug gerne fakta og loven som argument. Fortæl f.eks., at der sker mange ulykker på grund af uopmærksomhed, og at man kan også få en bøde for at sms’e, mens man cykler. 

3. Støt dit barn i at sige fra 

Når forældre har lavet klare regler om eksempelvis fart og alkohol, har de unge lettere ved at sige fra over for vennerne. Det er også en god idé at give de unge en udvej. Aftal f.eks., at dit barn kan sige, at du har skrevet, at de skal komme hjem, hvis vennerne presser dem til noget, der går imod jeres regler.

4. Alliér dig med andre forældre 

Andre forældre synes også, at det er svært at blande sig. Tag derfor trafik op på forældremødet og lav eventuelt retningslinjer for hele klassen – f.eks. om alkohol og brug af cykelhjelme og mobiltelefoner.

5. Se på dine egne trafikvaner 

Hvis du selv lever op til de råd, du giver, er der langt større chance for, at dit barn efterlever dem. Er det måske tid til at spænde cykelhjelmen, lette foden fra speederen og lade mobilen blive i tasken?
 


Nyhedsoverblik