Undgå ulykker med fyrværkeri – her er reglerne, du skal kunne

254 personer endte på skadestuen ved nytåret 2017-2018 som følge af fyrværkeriulykker. Her er reglerne, du skal huske på, så du undgår ulykker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selvom fyrværkeriet lyser den mørke nattehimmel flot op, er krudtet også farligt, hvis man ikke passer på.

Ved nytåret 2017-2018 endte 254 personer på skadestuen som følge af en fyrværkeriulykke. 36 blev alvorligt sårede.

Ifølge Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital er det raketter og batterier, der giver alvorlige skader, og så er det typisk yngre mænd, som kommer til skade.

Sct. Hans fyrværkeri
Læs også
Fyrværkerisalget når nye højder - men Region Sjælland bruger færrest penge
Sct. Hans fyrværkeri
Læs også
Fyrværkerisalget når nye højder - men Region Sjælland bruger færrest penge

Det skriver Sikkerhedsstyrelsen.

Gode råd fra en fyrværker

Karsten Nielsen, der er professionel fyrværker og indehaver af Fyrshoppen.dk, der holder til i Næstved, har et par gode råd til børn og voksne, der skal fyre af nytårsaften. 

- Den klassiske sikkerhedsbrille er det vigtigste, siger han.

quote Den klassiske sikkerhedsbrille er det vigtigste

Karsten Nielsen, professionel fyrværker og indehaver af Fyrshoppen.dk

- Jeg underviser også selv i fyrværkerisikkerhed. Børnene er med på, at de skal have brillerne på nytårsaften. Men når jeg spørger dem, hvornår de skal tage brillerne på, svarer de, at det skal man gøre, når man skal skyde fyrværkeri af, og der siger jeg klart nej. For der er det for sent, hvis naboen eksempelvis har en raket, der ryger den forkerte vej. Man skal altid huske at tage brillerne på, inden manden går ud ad døren.

Et andet godt råd for fyrværkeren er: 

- Opbevar fyrværkeriet i en pose. Man skal aldrig opbevare det i lommen. Fyrværkeri brænder med en varme på op til 2.000 grader, så hvis man har puttet det i lommen giver det problemer. Man kan jo ikke få det op igen, når først det er så varmt. Og det gælder altså også for børnefyrværkeriet. Det bliver hamrende varmt.

Pas på dig selv og tilskuerne:

  • Brug altid sikkerhedsbriller uanset om du fyrer af eller er tilskuer.
  • Hold afstand og læn dig aldrig ind over fyrværkeriet.
  • Brug kun godkendt fyrværkeri. Se efter CE-mærke på fyrværkeriet og en dansk brugsanvisning.
  • Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
  • Gå aldrig tilbage til en fuser. Lad den ligge, indtil du er sikker på, der ikke er flere gløder tilbage. Fusere skal afleveres som farligt affald. Kontakt din kommune og hør, hvor det kan afleveres.

 

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Kampagne sætter fokus på sikkerheden

Sikkerhedsstyrelsen har også søsat en kampagne, som skal hjælpe børn og voksne til at undgå ulykker med krudtet.

- Selvom antallet af fyrværkeriulykker i Danmark er faldet markant over de seneste 20 år, er det stadig meget vigtigt for os at guide danskerne til at undgå ulykker. Derfor bruger vi mange ressourcer på at hjælpe både børn og voksne til at omgås fyrværkeri sikkert, udtaler Jan Møller Mikkelsen, der er vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Det er lovligt at fyre fyrværkeri af frem til og med den 1. januar 2019.

Regler om afstand:

  • Du må ikke bruge raketter tættere på bygningsåbninger – for eksempel døre – end ti meter.
  • Du skal være mindst 100 meter væk fra brandbar bevoksning, bygninger med stråtag eller brændestabler, høstakke og lignende.
  • Hvis du vil skyde raketter af, skal afstanden være mindst 200 meter.
  • Hvis det blæser, bliver alle afstandskravene dobbelt så store.
  • Vil du bruge fyrværkeri i nærheden af landbrug, en hundekennel eller en mark med dyr, skal du holde mindst 100 meters afstand.
     

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

 


Nyhedsoverblik