Det handler om en stribe af sager om vold, legemsangreb af særlig rå og brutal karakter, tyveri, brandstiftelse og vidnetrusler.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
De strafbare forhold er ifølge politiets efterforskning blevet begået i Slagelse i perioden fra den 8. august til den 6. december.
Politiet kan ikke udelukke, at der kommer flere anholdelser i sagen.
Den 16-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved tirsdag klokken 10.00. Her vil anklagemyndigheden anmode om, at retsmødet bliver afviklet for lukkede døre.
Opdateret klokken 15.17:
Den 16-årige dreng er blevet varetægtsfængslet i fire uger for blandt andet fire overfald og vidnetrusler, fortæller anklager hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Marie Louise Schøn.
Overfaldene er karakteriseret ved den grove voldsbestemmelse, og er begået mod personer i samme aldersgruppe, oplyser anklageren.
Den 16-årige dreng nægter sig skyldig. Grundet hans alder vil han blive varetægtsfængslet i en sikret institution for unge.