Nyhedsoverblik

34-årig mand anholdt efter trusler

Onsdag eftermiddag rykkede flere politipatruljer ud til en adresse i Korsør. Det skyldes, at en mand havde truet en bekendt med en pistol.

Da politiet ankom traf de en 34-årig mand, som blev anholdt klokken 16.20 og sigtet for trusler.

Politiet fik onsdag eftermiddag en anmeldelse om, at en mand blandt andet havde vist et billede af en pistol, han havde. Det var tilsyneladende uenighed om kæreste, der udløste truslerne. 

Ved ransagningen af hans bopæl fandt betjentene den hardballpistol, den 34-årige havde vist et billede af, og der var også flere lovlige luftvåben med tilhørende ammunition på stedet. Der blev fundet en peberspray, så den 34-årige blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Luftgeværer og –pistoler blev taget i bevaring, så længe sagen er under efterforskning, og den sigtede blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 18.20.