Nyhedsoverblik

Alle afspærringer fjernet efter eksplosion

Tirsdag aften ophævede politiet de sidste afspærringer i Frølunde Fed, hvor der mandag skete en større eksplosion i et privat hjem på Broholmvej.

En 52-årig mand afgik ved døden efter eksplosionen, som fandt sted udendørs.

Politiet fandt efterfølgende op mod et ton sprængstof og kemikalier på adressen. Derfor blev store dele af området afspærret og beboere blev evakueret.

Onsdag morgen oplyser Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at der er åbnet helt op i området, så det igen er muligt for beboere og feriegæster at køre til og fra villa- og sommerhuskvarteret. 

Ifølge vagtchefen er alle sprængstoffer og kemikalier også fjernet fra området. Det skal nu undersøges nærmere, hvad det præcist indeholder. 

I artiklen herunder kan du læse, hvad der foreløbigt er kommet frem om eksplosionen, og hvad vi fortsat mangler svar på. 

Læs også
Det ved vi - og det mangler vi svar på
Læs også
Det ved vi - og det mangler vi svar på