Klokken er 12 på bostedet Rosenkildevej 97. I Hus B sidder 23-årige Phillip Engelbreht i sin lejlighed og venter på sin daglige medicin.
Bostedet hører under Specialcenter Slagelse og huser borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
Pædagogmedhjælper Charlotte Isdal kommer ind og måler 125 milliliter vand op, blander det med medicinen Movicol og fører det i Phillip Engelbrehts sonde.
Med det samme registrerer Charlotte Isdal på en computer, at medicinen er givet. Men sådan har det ikke altid været:
- Før kunne vi give medicinen, hvor vi lige var. Vi kunne for eksempel tage det med op i fællesstuen. Og så kvitterede vi for, at medicinen var givet, når der lige var tid, siger Charlotte Isdal.
Medicin og medicinhåndtering på bosteder er en af de største risikoområder indenfor patientsikkerhed.
Flest fejl med medicinen
Når man kigger på utilsigtede hændelser, altså når fejl i sundhedsvæsnet eller plejesektoren medfører skade eller risiko for skade, handler langt størstedelen om medicinhåndtering. Det viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Risikoen bliver så større på botilbud. Det skyldes, at disse borgere i gennemsnit har et større forbrug af lægemidler end den øvrige befolkning, og de kan have mange psykiske og somatiske sygdomme på samme tid.
Hos Specialcenter Slagelse kender de alt for godt til risikoen for fejl. Men siden 2020 har bostedet haft fokus på at forbedre arbejdsgangene, når der skal gives medicin.
De har været en del af det landsdækkende projekt "Medicinsikre botilbud", hvor 15 botilbud fra ti kommuner helt konkret har arbejdet med at reducere antallet af medicinfejl.
- Vi fandt ud af, at en af vores største udfordringer var at kvittere tidssvarende i systemerne. Vi havde en praksis, hvor personalet ofte gav medicin om morgenen. Så fulgte de borgerne til aktiviteter, og så dokumenterede de først medicinen bagefter. Det kunne give medicinfejl, lyder det fra Tina Hedegaard, der er daglig leder af Specialcenter Slagelse.
Det har betydet, at borgere for eksempel ikke har fået den medicin, de skulle have, eller at de ikke har fået alle de præparater, de skulle have.
Personalet får kørekort til medicinen
Men ved at finde ud af, hvor de lavede fejl, har de nu ændret en række arbejdsgange. For eksempel er der kun én medarbejder på en vagt, som har ansvaret for at give medicin til borgerne. Den person har hele tiden en computer med rundt, så der løbende bliver kvitteret for medicinen.
Derudover bliver medicinen kun givet i borgernes lejligheder, så der ikke er en masse forstyrrende elementer.
De har også indført et medicinkørekort, hvor alle medarbejdere får den teoretiske viden om medicinen fra en af sygeplejerskerne, og viden om hvordan medicinen gives bedst til den enkelte borger af en af de pædagogiske medarbejdere.
- Vores borgere skal jo have medicin på tusind forskellige måder. Og alle er helt deres egne i forhold til, hvordan de skal have det. De sundhedsfaglige har jo helt styr på medicinen, hvordan den skal sættes sammen, og hvornår de skal have det, og det pædagogiske personale har fuldstændig styr på, hvordan man får borgeren til at indtage medicinen, forklarer Tina Hedegaard.
Og det har allerede haft gode resultater.
Projektet har kørt i et af bostedets fem huse. Her var der tidligere mellem fem og otte fejl om måneden. I dag er der stort set ingen.
- Det giver en sikkerhed. Hvis jeg for eksempel lige pludselig står og skal på sygehuset med en borger, så kan jeg regne med det, der står i systemet. Medicinen er ikke givet to timer før, det egentlig er registreret, siger Charlotte Isdal.
Erfaringerne skal udbredes
Medicinkørekortet er allerede blevet implementeret på alle bostederne under Specialcenter Slagelse, og det er også delt med andre kommuner. Nu starter arbejdet med også at udbrede de ændrede arbejdsgange.
Men den daglige leder af Specialcenter Slagelse er allerede meget tilfreds med udviklingen:
- Det har også betydet en generelt større opmærksomhed på området. Vi har jo haft det på vores teammøder, så vi drøfter det hver måned. Så alle andre medarbejdere bliver også inddraget i, hvordan vi arbejder med det, lyder det fra Tina Hedegaard.
Det er KL, FOA og Socialpædagogerne i regi af gruppe "Fremfærd - Borgere med særlige behov", der i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag "Medicinsikre botilbud".
- Vi har set, at man kan undgå medicinfejl, som betyder lægekontakt. Vi går op i de fejl, der har reel betydning for borgerne, og der har vi set, at det kan vi nedbringe til nul. Man får et langt bedre samarbejde, og man bliver mere opmærksom på, hvordan kollegaer kan hjælpe en, siger Inge Kristensen, der er direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
De har sammen med Fremfærd Borgere med særlige behov netop samlet de 15 bosteders erfaringer og udgivet en guide til kommuner og botilbud, der ønsker at forbedre medicinsikkerheden for borgerne.