- Det er en beslutning, der har været længe undervejs.
Sådan siger Katrine Rogert Skovsgaard, der er indehaver af tøjbutikken Rogert, der netop nu er i gang med sit ophørsudsalg.
Fra sit udgangspunkt på gågaden i Sorø bliver hun dermed en del af en kedelig statistik for en hel række af købstæderne i vores område.
Butikkerne må én efter en lukke på grund af faldende omsætning.
- Julesalget kunne have reddet det hele, men det gjorde det ikke. Og så må man jo bare se på sine tal og se, hvad vej det går. Også uanset om man bare rigtig gerne vil fortsætte, siger hun om beslutningen om at lukke.
Butikkerne skal være et modstykke til nettets selvbetjening og manglende service
De første indledende skridt af lukningen blev taget i august sidste år, og snart er butikken tømt og døren låst i den normale åbningstid.
Der er mange grunde til lukningen. Både corona-, energi og inflationskrisen, høje huslejer, handel på nettet og et øget fokus på genbrug bliver nævnt, når man taler om butikslukningerne.
- Det er så sympatisk for jorden, når folk går i genbrugstøj - men det kan jeg jo ikke leve af, siger Katrine Rogert Skovsgaard.
Handler på nettet
Når man taler med de unge på gaden, så er de da også med på, at de ikke er med til at redde bymidten.
- Når jeg køber tøj, så er det nok primært på nettet eller i de store shoppingcentre i København. Der er mange flere muligheder. Selvom man måske kan finde noget, der ligner det, man gerne vil have her i byen, så er det nærmeste måske nok stadig langt fra det, man egentlig ønsker sig, siger Lykke Hanevold fra Sorø.
Samme melding kommer fra mange andre af dem, som TV2 ØST taler med på gaden. Byen er ikke relevant som handelsplads for dem.
Også Gustav Emil Mehlsen Taxholm fra Sorø bruger mest byen til at gå igennem, når han skal fra A til B.
- Hvis jeg bruger byen, så er det til at købe nogle gaver eller hente pakker. Og ja, jeg køber mest online. Der er ikke de ting her i byen, som jeg vil have, siger han.
Butikker skal være alternativ
Specialkonsulent Per Thye Rasmussen mener, at butikkerne selv bærer et stort ansvar for udviklingen.
Han har i en menneskealder arbejdet med at gøre detailhandlen relevant.
- Der er jo et rigtig stort fokus på at bevare de levende bymidter, og alle vil gerne have en levende bymidte i deres by. Det påvirker både bosætningen og skattebetalingerne positivt, siger han.
Han er ked af ordet butiksdød, og vil hellere kalde det byudvikling. Og det handler om, at kunderne i øjeblikket søger mod mere unikke oplevelser, når de skal handle.
- Vores erfaring er, at mange kædebutikker må dreje nøglen om, mens specialbutikkerne til gengæld ser ud til at klare sig. Og det handler i høj grad om, at butikkerne skal være et modstykke til nettets selvbetjening og manglende service, siger han.
Han fastslår dog, at 75 procent af den danske handel stadig foregår fysisk, og at det giver butikkerne masser af muligheder for at tilpasse sig den nye tid.
- På nettet tilbyder man hurtig handel og har et stort udvalg. Men tit er det så som så med rådgivning og vejledning, og det er her, at butikkerne i en bymidte har et fortrin og kan vinde markedsandele. I mange succesfulde butikker får man i dag en meget skræddersyet oplevelse. Man kender nærmest navnet på den ko, som har leveret mælken til osten i køledisken, siger han.
Farlig spiral
Han peger på, at nogle byer er blevet fanget i en negativ spiral, hvor der er mindre og mindre grund til at komme i bymidten.
- Måske startede det, da pladebutikkerne lukkede. Derefter flyttede lægen eller tandlægen ud af bymidten til et sted, hvor man bedre kunne parkere. Så lukkede slagteren, banken og måske isenkræmmeren - og pludselig bliver det svært for cafeen eller de andre butikker, siger han, og peger på, at vi alle kender byer, hvor bymidterne er gået helt i stå.
Han mener, at oplevelserne er vejen frem.
- Det handler også om at lave events og arrangementer i byerne, så der er en grund til at komme derind. Har du nogensinde hørt om en juletræstænding på internettet, spørger han retorisk.
Udvikling fremskønnet af lovændring
Det er ikke kun på Sjælland, Lolland og Falster, at udviklingen går den gale vej for bymidten. Det er en tendens, som i mange år har kunnet ses i udlandet, som nu er kommet til Danmark med nogen forsinkelse.
Det fortæller Julie Holck, der er ekspert i byudvikling, og som har forsket i netop levende bymidter.
- Udviklingen herhjemme har været der i 10-15 år. Men i USA eller Canada har den været der i mange år, og der har man også gode erfaringer for at fastholde handlen og det levende byliv, siger hun.
Hun mener, at et samarbejde mellem butiksejerne, udlejerne og kommunerne er afgørende, hvis man skal fastholde en levende bymidte.
- I Danmark har vi ikke rigtig så stor succes for at samarbejde om at vende udviklingen. Tit mangler udlejerne for eksempel i samarbejdet. Det er tit små firmaer, der ejer butikslokalerne, og tit har de ikke interesse i for eksempel at tilbyde en butik en billig husleje i forventningen om, at det kan skabe liv for byen, siger hun.
- I udlandet har man gjort det med succes igen og igen. For eksempel lokket en lille designerforretning til med billig husleje, der kan lokke kunder til området. Men herhjemme er det som om, at en udlejer hellere vil investere i bygningen end i en ting, der gavner helheden. Og det er jo paradokssalt, for det er udlejerne, der mister mest, hvis en handelsgade kommer til at ligge øde hen, siger hun.
Hun mener, at butikkerne i dag enten skal være meget billige eller tilbyde noget helt specielt, hvis de skal være relevante i en by.
- De butikker, der hverken er billige eller dyre - som for eksempel kædebutikkerne - kan have det tiltagende svært fremover. Butikkerne skal være sociale mødesteder og give en sanselig oplevelse, siger hun.