I Slagelse kan man dykke ned i et halvt århundredes barsk historie om den danske åndssvageforsorg på Forsorgshistorisk Museum. Et museum, der, som frivillig leder, Henning Jahn, udtrykker det, har et eneste formål:
- Vi fortæller de åndssvages historie, så den ikke gentager sig.
Det er unikt, at vi kan dokumentere præcist, hvordan de så ud, og hvordan de arbejdede
Senest er en nærmest uvurderlig skat blevet en del af museets samling. Et album med 200 billeder fra kvindeanstalten på Sprogø.
- Det var, som om fortiden indhentede nutiden, konstaterer Henning Jahn, der selv har arbejdet 40 år i åndssvageforsorgen.
Kvindeanstalten på Sprogø var som mandeanstalten på Livø i Limfjorden en af de mest bemærkelsesværdige institutioner under åndssvageforsorgen. En historie, som Carsten Egø, der er frivillig på Forsorgshistorisk Museum og historiker, ofte holder foredrag om.
Det var efter et af disse foredrag i Odense, at han blev opsøgt af et ældre ægtepar:
- De havde en slægtning, der havde været på Sprogø som ansat. Hun havde efterladt et fotoalbum, som de gerne ville overdrage til en, der havde interesse i det, og det blev heldigvis mig, fortæller Carsten Egø.
Han kalder albummet for "en guldgrube af dokumentation".
- Det er unikt, at vi kan dokumentere præcist, hvordan de så ud, og hvordan de arbejdede.
Albummet indeholder billeder fra vævestue til værelser, fra hverdagsliv til fritidsliv – om kvindernes liv spærret inde midt i Storebælt.
Undskyldning til piger
Ifølge Carsten Egø er der særligt et foto, som han har bemærket blandt de mange i albummet. Nemlig et, hvor fire piger "gynger" og ser ud til at have det sjovt:
- Pigerne måtte arbejde hårdt, men der har også været tid til, at de kunne lave lidt sjov med hinanden, forklarer han om billedet.
Ellers var der ikke meget at grine af. Selvom pigerne på Sprogø havde det bedre end på de store åndssvageanstalter under Statens Åndssvageforsorg, så var tiden på øen lang.
Var de først gået i land på Sprogø, vidste de ikke, hvornår de igen kom derfra, fortæller Henning Jahn:
- Det, der var det frygtelige med Sprogø, var jo, at det var en tidsubestemt anbringelse. De var der i gennemsnit mellem syv og otte år.
Desuden var de færreste åndssvage. De fleste var blot utilpassede, ude af stand til at bestå en intelligenstest lavet for bogligt begavede, og så var de glade for mænd, supplerer Carsten Egø:
- Man opfattede dem som letfærdige og løsagtige. Det var typisk betegnelsen, man brugte. Der var ingen af dem, der var farlige.
Flere af billederne er nu blevet forstørret og hængt op på Forsorgshistorisk Museum, der har en særlig udstilling om netop kvindeanstalten på Sprogø.
Her kan man også høre historien om Karoline Olsen på 92. I sin tid var hun på Sprogø og har længe kæmpet for en undskyldning for det, den danske stat tog fra hende.
- Mange af dem, når de skulle væk fra øen, blev steriliseret, siger Henning Jahn.
I august 2022 meldte social- og ældreminister Astrid Krag (S), at regeringen vil sige undskyld til de mennesker, som er blevet udsat for overgreb og mangelfuld omsorg i særforsorgen.
Lovningen på en undskyldning kommer oven på, at en rapport i april viste, at der var begået en lang række overgreb på anbragte borgere i særforsorgen mellem 1933 og 1980.