Onsdag den 14. juni 2023 er det 25 år siden, Storebæltsbroen blev åbnet for vejtrafik. Hver dag krydser flere tusind mennesker forbindelsen mellem Sjælland og Fyn. Og betaler penge for det.
Men det kunne faktisk være gratis - eller i hvert fald meget billigere - at køre over Storebæltsbroen.
For de lån, man tog for at bygge broen, burde have været betalt ud i 2022. Men sådan gik det ikke.
I stedet fandt politikerne på Christiansborg ud af, at de kunne bruge Storebæltsbroen til at finansiere andre byggeprojekter.
Det må have været underforstået, at det var til at betale renter og afdrag og drift
Folketinget har derfor flere gange, siden broen stod færdigbygget, besluttet, at indtægter fra Storebæltsbroen kunne finansiere ny infrastruktur i stedet for at betale broens egen gæld af.
Det skete i 2009 og igen for to år siden.
Tidligere transportchef: Det var ikke meningen
I 2021 var der nemlig bred enighed i Folketinget om at indgå en aftale om finansieringen af fremtidige statslige anlægsprojekter, som blandt andet skal finansieres ved hjælp af indtægter fra betaling for kørsel på Storebæltsbroen.
Aftalepapiret fra 2021 viser, at det for eksempel er etablering af motorveje, der skal realiseres med hjælp fra de midler, der tjenes ind ved betalingsanlægget ved Storebæltsbroen.
Det betaler Storebæltsbroen for
Indtægterne på Storebæltsbroen er med til at finansiere anden infrastruktur i Danmark.
Som en del af en infrastrukturaftale fra 2009 på 94 milliarder kroner blev indtægterne fra Storebæltsbroen for første gang brugt som finansiering af andet end broen selv. Storebæltsbroen stod for 9 milliarder af finansieringen.
Indtægter fra Storebæltsbroen er regnet med i finanslovsaftalen for 2018, der blandt andet indeholder medfinansiering af motorvejsudvidelsen på Vestfyn frem til og med 2024.
I aftalen om infrastrukturplan 2035, der blev lavet i 2021, trækkes der 7,9 milliarder ud af Storebæltsforbindelsen i perioden 2024-2030.
Ifølge loven om færgefart ydes der tilskud til færgedriften på en overfart på Kattegat og på Spodsbjerg-Tårs, hvis de ikke kan drives kommercielt.
Kilde: TV2 FYN
Men spørger man Erik Knud Andersen, der var trafik- og transportchef hos Vejdirektoratet, da broen blev bygget, så var det ikke meningen, at Storebæltsbroen skulle bruges til at betale for andre byggeprojekter.
- Det er min påstand, at det er stik imod den ånd, som anlægsloven blev skrevet i, men juridisk set er der ikke noget at komme efter, siger han.
I forbindelse med byggeriet af Storebæltsbroen blev anlægsloven udskrevet, og Erik Knud Andersen er overbevist om, at man ikke dengang tænkte på, at betalingerne for at køre over broen kunne bruges til andet end finansiering af selve Storebæltsforbindelsen.
- Det må have været underforstået, at det var til at betale renter og afdrag og drift, og ikke som en skatteskrue, siger han og forklarer, at dette dog ikke fremgår direkte af lovteksten.
Den pensionerede trafik- og transportchef bakkes imidlertid op af Mogens Fosgerau, der er professor i økonomi på Københavns Universitet og blandt andet forsker i transportøkonomi.
Forsker: - Nu er det bare blevet til en skat
Mogens Fosgerau mener, at betalingen ved betalingsanlæggene ikke længere kan betragtes som en brugerbetaling. Han mener i stedet, at det er blevet en skjult skat.
- Der kan jo ikke blive ved med at være brugerbetaling, når nu den er betalt, siger han.
- Nu er det bare blevet til en skat, og det er en dårlig måde at indkræve skat på, fordi den forvrider, siger Mogens Fosgerau.
Der kan jo ikke blive ved med at være brugerbetaling, når nu den er betalt
Han mener, at det skaber ulighed i samfundet, at man holder fast i brugerbetalingen på broen.
- Der var en særlig situation, fordi det var et særligt stykke infrastruktur, som man fik igennem politisk ved at have brugerbetaling, siger han.
- Men anden infrastruktur koster jo også penge, siger forskeren.
Han mener, det er svært at forestille sig, at man ville gøre noget lignende på andre vejstrækninger i landet.
- Hvad nu hvis man satte et betalingsanlæg mellem Vejle og Horsens, hvorfor er det så lige dem, der skal køre mellem Vejle og Horsens, der skal betale ekstra? siger Mogens Fosgerau.
- Så får man en meget skæv beskatning, siger forskeren.
- Det er ikke specielt retfærdigt på nogen måde.
Kan koste 900 millioner at gøre gratis
Transportministeriet har regnet på, hvad det ville koste, hvis man gjorde broen gratis.
I engangsomkostninger vil det koste 28,9 milliarder kroner. 19,1 milliarder kroner af det er den resterende gæld, der var i selskabet Storebælt A/S per 1. juli 2022, og som staten så skulle betale.
Her til kommer 9,8 milliarder kroner i de udbetalinger af overskud, som Storebælt A/S er forpligtet til at betale til staten, penge som allerede for en stor dels vedkommende er blevet brugt på regeringens planer om ny infrastruktur.
I løbende udgifter vil det ifølge Transportministeriet koste op til 900 millioner kroner om året at gøre broen gratis.
Men Mogens Fosgerau mener, at betalingen for vedligehold af broen kan skaffes på samme måde, som med alle andre veje i landet.
- Der er masser af afgifter på transport, der er registreringsafgift, brændstofafgift, vejafgift, siger han og peger på, at brugerbetalingen også mindsker sammenhængskraften i Danmark.
- Vi får udnyttet den bro mindre, end vi kunne, og det er til skade for dem, der skal passere Storebælt. Vi får mindre interaktion mellem landsdelene, end man kunne ønske.
Finansierer andre byggerier
Både Erik Knud Andersen og Mogens Fosgerau mener også, at finansiering af andre infrastrukturprojekter ikke er den eneste grund til, at man fra politisk side holder fast i betaling af Storebæltsbroen.
Vi får udnyttet den bro mindre, end vi kunne
- Hvis man nu giver den fri, så kommer der mere trafik på Storebælt, og det trækker gulvtæppet væk under en eventuelt kommende Kattegatforbindelse, og det trækker også i en vis grad tæppet væk under Femern, siger Mogens Fosgerau.
- Politikerne skal trække pengene ud af kassen hele tiden, så gælden ikke bliver afbetalt, sådan at det er nødvendigt at opkræve takster frem til 2030. Når Femernforbindelsen så åbner, bliver det nødvendigt at blive ved med at opkræve takster på Storebælt for at finansiere Femern og for at sætte en prop i, så folk ikke kører ”den forkerte vej” til Tyskland, forudsiger Erik Knud Andersen.
Og det er en bekymring, som også tidligere har været luftet på Christiansborg.
- Det er i hvert fald det, vi har fået at vide i Transportministeriet, når vi har holdt møde i Femern-forligskredsen: Billigere takster på Storebælt kan gøre Femern-projektet mere skrøbeligt, sagde Rasmus Prehn (S) til Ritzau tilbage i 2017, da han var transportordfører.
Ligesom muligheden for, at Storebæltsbroen skal betale for en mulig Kattegatforbindelse, er blevet luftet.
Og Kristian Pihl Lorentzen, der tidligere har siddet i Folketinget for Venstre, har sagt det lige ud.
- Man kan godt kalde det en pengemaskine, og det er det også. Det indrømmer vi ærligt, sagde han til TV2 FYN, da han sad i Folketingets transportudvalg.
Derfor kommer professor Mogens Fosgerau også med en opfordring:
- Man kan jo spørge sig selv, når man kører over Storebælt og skal betale for det, om man synes, det er i orden, at man skal betale en ekstra pris for at skræmme folk væk fra Storebælt, så der bliver kunder til nogle andre forbindelser, som politikerne overvejer. For hvem glæder det egentlig?
Da man i 2022 diskuterede, om det var problematisk at fortsætte betalingen for at køre over Storebæltsbroen, var det kun Nye Borgerlige, der ville afskaffe brugerbetalingen.
De stemte dog for den aftale i 2021, der afsatte midler fra indtjeningen på Storebæltsbroen til anden infrastruktur, men den 11. maj 2022 trådte de ud af den.
Hvis der ikke bliver lagt flere penge fra Storebæltsbroens betalingsanlæg til side til andre transportprojekter, vil lånene til broen være udbetalt i 2035.
Det er blevet billigere
Selvom det fortsat koster penge at køre over Storebælt, så er det faktisk blevet billigere, end det var, da broen åbnede.
Det skriver Sund og Bælt på deres hjemmeside.
I efteråret 2017 besluttede regeringen at nedsætte prisen for at passere Storebælt for dem, der benytter automatisk betaling.
De lavere priser betyder, at det i dag koster 192 kroner at køre over broen i bil med automatisk betaling via nummerplade eller Brobizz.
Kører man over uden automatisk betaling koster det 270 kroner.
I 1998 kostede samme tur med færgen 335 kroner, hvilket ifølge Sund og Bælt er svarende til 472 kroner i nutidspriser.