For mange betyder inflationen og de høje energipriser, at man må spare en ferie væk eller har måtte købe mindre julegaver i år.
For andre er der slet ikke noget, der kan spares væk. Her er det et spørgsmål om, om man vil betale varmeregningen eller have mad på bordet.
Sådan er situationen for flere lejere i Slagelse, Korsør, Skælskør og Kalundborg. Det fortæller Mette Jensen og Jakob Holmgaard Larsen, der arbejder i boligselskabernes økonomirådgivning, som dækker de fire byer.
- Lige nu har mange af dem, vi ser, svært ved at få deres indtægt til at række til de udgifter, de har, fordi deres rådighedsbeløb er så lille i forvejen. Når elregningen så er tre-fire gange større end før, så er sandsynligheden for, at de ikke kan betale den, stor, siger Mette Jensen.
Andre typer af lejere
Jakob Holmgaard Larsen og Mette Jensen kan også se krisens påvirkning på antallet af sager på deres bord, der er stigende.
Jakob Holmgaard Larsen, der står for den økonomiske rådgivning, har fem til seks rådgivningsmøder om dagen.
- Vi har aldrig haft så mange sager før, siger Mette Jensen.
Samtidig ser de også nye typer af sager.
- Det er en anden gruppe mennesker, der er begyndt at komme. Mennesker, vi ikke har haft i rådgivningen før. De har måske ikke haft en stjernegod økonomi tidligere, men det har fungeret fint. Nu kommer de, fordi alt er blevet så meget dyrere, siger Jakob Holmgaard Larsen.
Økonomirådgivningen tilbyder både rådgivning på deres eget kontor i Jernbanegade i Slagelse, men de tager også ud til beboerne.
I år har de været kaldt ud i boligområder, de aldrig har været før. Noget, der ifølge dem, også indikerer, at flere og andre typer beboere er økonomisk hårdt ramt nu.
Skal forhindre udsættelser
Økonomirådgivningen har eksisteret siden 2013 og startede som et projekt, der skulle bremse et stigende antal af udsættelser i Slagelse. Projektet var dengang finansieret af satspuljemidler.
Da satspuljemidlerne udløb, var antallet af udsættelser faldet og lå nu under landsgennemsnittet.
Boligselskaberne i Slagelse besluttede herefter selv at finansiere økonomirådgivningen fremadrettet.
- Man kunne simpelthen se, at det kunne betale sig på bundlinjen. Udsættelser er enormt dyrt. For boligorganisationerne, men også for samfundet, fortæller Mette Jensen.
Ifølge Økonomirådgivning koster det i gennemsnit boligselskaberne 40.000-50.000 kroner, når en lejer bliver sat ud, fordi der er måneder uden husleje, udgifter til istandsættelse og andre omkostninger, der lander hos boligselskabet og dermed i sidste ende lejerne.
- Derudover har det store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, når man ryger på gaden. På den måde bliver det dyrt for os alle sammen, hvis ikke vi bremser antallet af udsættelser, siger Jakob Holmgaard Larsen.
Flovhed er en hæmsko
Økonomirådgivningen er et tilbud for alle beboere fra de fem boligselskaber i Slagelse, Skælskør, Korsør og Kalundborg. Nogle henvender sig selv, men Mette Jensen og Jakob Holmgaard Larsen laver også meget opsøgende arbejde.
Blandt andet henvender de sig til beboere, der er kommet bagud med huslejen.
- Dem, der har mest behov for økonomisk rådgivning, skal vi selv fange. De får ikke kontaktet os. De åbner måske slet ikke deres breve længere, fortæller Mette Jensen.
Alle beboere i de fem boligselskaber får også årligt en husomdelt pjece om tilbuddet. Men ifølge Jakob Holmgaard Larsen og Mette Jensen går der ofte et stykke tid, inden folk kontakter dem. Nogle gange for lang tid.
- Der er mange, der tager tilløb til at kontakte os, fordi de er flove over deres situation. Det er ærgerligt, for tid er en vigtig parameter, når vi skal hjælpe dem. Det kan gå rigtig stærkt, hvis de for eksempel er kommet en måned bagud med huslejen og deres sag er sendt til en advokat. Så kommer der hurtigt store gebyrer på, siger Mette Jensen.
Ikke tale om overforbrug
Ifølge Mette Jensen og Jakob Holmgaard er der meget sjældent tale om mennesker, som har haft en luksuriøst overforbrug, hvor det er nemt at finde steder at skære ned.
- Vi er ikke Luksusfælden. Det er nogle helt, helt andre problemstillinger, der er tale om her, siger Mette Jensen.
- Mange af dem, vi møder, lever for så lidt, at man bliver forbavset over, at de ikke er døde af sult endnu. Det, der kunne skæres væk, er skåret væk for længe siden, siger Jakob Holmgaard Larsen.
Når man er så økonomisk trængt, er det ifølge Mette Jensen og Jakob Holmgaard Larsen meget typisk, at man mister overblikket over sine handlemuligheder og derfor går i stå fremfor at finde løsninger.
- Når rådighedsbeløbet er så småt, så er der ikke meget at skære ned på. Det kræver et overblik, og det er svært at skabe sig, når man er trængt. Men det kan vi hjælpe med, siger Mette Jensen.
Gælden må vente
Når Jakob Holmgaard Larsen har hjulpet beboerne med at få overblikket over deres økonomi, hjælper han dem også ofte med at lægge budgetter, lave aftaler med banker og afdragsordninger med kreditorer.
- De fleste mennesker, der har penge nok, oplever nok ikke specielt meget modstand fra deres bank, hvis de for eksempel vil oprette en budgetkonto. Det oplever mennesker, der er på kontanthjælp eller står i RKI, ofte. Så jeg hjælper også med at presse på for, at de får det, som de egentlig har ret til som kunder, siger han.
Økonomirådgivningen hjælper også i mange tilfælde beboere med at få gennemgået deres muligheder for at øge deres rådighedsbeløb.
- Er man på kontanthjælp eller SU, kan man ikke øge sin indtægt, men nogle gange kan vi finde fradrag, boligstøtte, børnebidrag, forsikringer eller andet, som de ikke vidste, de havde ret til, fortæller Jakob Holmgaard Larsen.
Der er dog situationer, hvor der ikke er mere at hente, og hvor udgifterne er større end indtægterne. Her handler det om at vælge mellem “en dårlig situation og en, der er værre”, fortæller Jakob Holmgaard Larsen.
- Så starter vi med det, der er vigtigst. Det primære er at få tag over hovedet, strøm og mad. Selvfølgelig er det skidt, hvis man ikke kan betale sin gæld, men man skal ikke betale sin gæld og dø af sult, siger han.
Skal kunne selv
En fjerdedel af dem, Økonomirådgivningen hjælper, kommer igen. Ofte med mindre kritiske problemstillinger, men med behov for yderligere økonomisk rådgivning.
Det er Økonomirådgivningens mål, at beboerne bliver klogere på deres økonomi, og at rådgivningen på den måde er forebyggende.
- Vi kan godt følge dem, men de skal helst kunne selv, så de efterhånden ved, hvilke signaler og tidspunkter på året, de skal holde øje med, siger Jakob Holmgaard Larsen.
Andelen af udsættelser hos de fem boligselskaber i Slagelse var i 2021 faldet med over 82 procent i forhold til andelen af udsættelser i 2013.
På et år har de typisk 220 sager Økonomirådgivningen, men i år er de allerede over det antal, før året er omme.