186 guldstykker, masser af sølvmønter og brudstykker af et meget stort antal fornemme og veludførte smykker.
Det var, hvad man i slutningen af 1800-tallet fandt under gulvet i en kælder i et nedrivningsparat middelalderhus i Slagelse midtby nær kirken. Skatten regnes i dag som et af de fineste skattefund fra middelalderen i Europa – men i Slagelse er skatten næsten glemt.
Nu foreslår Enhedslisten, at den enorme guldskat, der i dag indgår i Nationalmuseets samling, hentes hjem til Slagelse og udstilles.
- Skatten er en del af Slagelses spændende historie, og under Dronning Margrethe den første spillede Slagelse en meget vigtig rolle i riget. Det ville en permanent udstilling af skatten i Slagelse være med til at understrege, siger Thomas Clausen (EL) til TV ØST.
Spørgsmålet skal mandag behandles på byrådsmødet i kommunen, og det er stillet som en slags hensigtserklæring, der skal betyde, at Slagelse vil indlede et arbejde med at hente den store skat hjem til kommunen.
Skatten har ikke været udstillet samlet
Forslaget vækker begejstring hos arkæolog Martin Pavon fra Museum Vestsjælland
- Det kunne være en stor ting. Slagelse er jo kendt for Trelleborg og vores vikinger – men ingen kender til den store skat fra Slagelse, selvom det er en af de største fra perioden, som vi kender. Det er faktisk lidt utroligt, at det ikke er mere kendt i området, siger han til TV ØST.
- Det ville være enormt fedt at få skatten udstillet samlet. Det er aldrig sket før, siger Martin Pavon, der faktisk på et tidspunkt under en byvandring foreslog politikerne i byrådet at hente skatten til Slagelse.
Han har forsket i skattens indhold og historie – og ud over skattens indhold, så er det ikke meget, vi ved om skatten.
- Vi ved ikke, hvem der boede i huset i middelalderen, eller hvorfor skatten blev gemt i kælderen og ikke fundet igen. Der er dog en række tegn, der kan pege på en forklaring, siger Martin Pavon.
Artiklen fortsætter under billedet.
Han forklarer, at skattens mærkelige sammensætning måske kan være en indikator på, hvem der har gemt den der.
- Skatten består jo ikke bare af mønter, men også af en række pragtstykker med slægtens mærker. Sagen er dog, at der er smykker fra mange forskellige slægter, hvilket ville være meget usædvanligt dengang. I første omgang tænkte vi, at det måske var fordi, at der var tale om en guldsmed – men så burde der jo være flere ens ting eller halvfærdige produkter – og det er der ikke, siger Martin Pavon. Han peger i stedet på en særdeles prominent pantelåner, som kom på glatis i den periode, hvor skatten menes at stamme fra.
- Der er tale om særdeles fornemme guldsmykker, som kun fandtes blandt kongelige og de vigtigste biskopper. Og det får os til at tænke på Tue Galen, siger Martin Pavon.
Dronningens finansminister - og pantelåner
Tue Galen var en meget rig skånsk herremand, der tjente i rådet under Dronning Margrete den første, hvor han indtog posten som gælker, datidens svar på en finansminister. Han kom dog i unåde, da han spillede på flere heste i det komplicerede nordiske magtspil i perioden, og endte med at miste både sin titel og en række af de herregårde, som han på daværende tidspunkt ejede. Det kan være i den forbindelse, at skatten gik tabt.
Blandt smykkerne var blandt andet en guldring med en safir-sten, der oprindeligt er blevet gravet ud af en mine på Sri Lanka.
Tilbage i slutningen af det 14. århundrede har det været en så eksklusiv genstand, at kun de rigeste kongelige og gejstlige havde råd til den slags.
Store krav til sikkerhed
Det menes, at skatten var gemt under gulvet i en primitiv udgave af det, der i dag kendes som en bankboks. Og dengang som nu er sikkerheden afgørende for at tage imod skatten.
- Det vil kræve meget af Slagelse Kommune for at kunne tage imod skatten og udstille den. Det er jo en umistelig skat, der er blandt de fineste i hele Europa. Det vil i givet fald ske som et udlån af kortere eller længere varighed fra Nationalmuseet – men der vil kræves meget sikre udstillingsfaciliteter, og vi skal så have et sted, hvor vi kan skabe den slags, siger Martin Pavon.