Da Marianne Mortensen startede som forstander på Efterskolen Solbakken i Skælskør for ti år siden, var det svært at udfylde alle 74 elevpladser på den forholdsvis lille ordblindeefterskole.
Det problem har efterskolen ikke i dag. Tværtimod.
- Dengang var det rigtig svært at få skolen op at stå, for der var ikke den samme kendskab til ordblindhed dengang, siger Marianne Mortensen.
Dengang var det rigtig svært at få skolen op at stå, for der var ikke den samme kendskab til ordblindhed dengang
I 2012 blev inklusionsloven vedtaget, og senere indførte den daværende børne- og undervisningsminister, Christine Antorini, ordblindetesten.
Dermed kom der langt mere fokus på, hvilket ansvar skolerne og kommunerne har for de ordblinde, ligesom det gik op for flere forældre, at de kan forlange hjælp og har ret til at klage.
Artiklen fortsætter under videoen.
Nemmere at opdage ordblinde børn i dag
Kombinationen af, at man i sin tid indførte inklusionsloven, hvor alle elever sidder i samme klasse, uanset hvad de fejler, og ordblindetesten har ifølge Marianne Mortensen gjort, at det i dag er endnu tydeligere, at der sidder ordblinde børn ude på skolerne. Det mener hun også er årsagen til, at flere søger en ordblindeefterskole for at få hjælp.
Engang var ordblindeefterskoler udprægede drengeskoler, men næste skoleår er vi for første gang 50/50
- På vores efterskole kan vi blandt andet se, der kommer flere og flere piger. Engang var ordblindeefterskoler udprægede drengeskoler, men næste skoleår er vi for første gang 50/50, siger Marianne Mortensen og fortsætter:
- Drengene har været mere tydelige omkring, at de har en diagnose som ordblindhed ved, at de hopper rundt på bordene og kravler på væggene, hvor pigerne har gemt sig væk. Så man får øje på flere piger, der er ordblinde på grund af testen, lyder det fra forstanderen.
Social skævvridning
Ifølge Marianne Mortensen kan man tydeligt se et mønster i, hvilke elever der kommer fra hvilke kommuner, og hvilke skoler de kommer fra i de pågældende kommuner. Det skyldes, at det er op til den enkelte kommune og forskelligt fra skole til skole, hvordan man håndterer ordblinde elever.
Der er en social skævvridning i det. Vi har elever, der først bliver test i 8. eller 9. klasse, fordi skolen ikke vil acceptere, der er et problem
- Der er en social skævvridning i det. Vi har elever, der først bliver testet i 8. eller 9. klasse, fordi skolen ikke vil acceptere, der er et problem. Det koster skolen mange ressourcer at have ordblinde børn, og det er penge, man ikke har afsat, siger Marianne Mortensen.
- Inklusionsloven fungerer ikke
Efter inklusionsloven er trådt i kraft, oplever hun blandt andet, at der ikke bliver afsat ressourcer til at vise, hvordan en såkaldt IT-rygsæk fungerer, og at inklusionsloven bestemt ikke hjælper ordblinde i den rigtige retning.
- Efter man er begyndt at inkludere børn, kan vi se, det går helt galt. Der er kun én lærer til 28 elever, og lærerne er ikke uddannet til at undervise børn med ordblindhed, lyder det.
Efter man er begyndt at inkludere børn, kan vi se, det går helt galt
Undervisningen tilpasses den enkelte elev
Når eleverne kommer til Efterskolen Solbakken foregår undervisningen på en helt anden måde, end ordblinde elever normalt kender til med inklusionsloven. Her bliver de undervist i små hold og af to lærere, ligesom undervisningen foregår på et fagligt niveau, der passer til den enkelte elev.
- Eleverne bliver undervist der, hvor de er og ikke på 9. eller 10. klassesniveau. Vi har for eksempel mange elever, der er på 5.- og 6. klassesniveau, siger Marianne Mortensen.
Hun fortæller desuden, at underviserne er uddannet i, hvordan man underviser ordblinde, og at eleverne ikke går til prøver i 9. klasse, men kun i 10. klasse.