Christian Storm er ordblind og har egentlig altid været glad for at gå i skole, for han var glad for sine klassekammerater.
Men han har bakset rigtig meget med det faglige.
- Nogle gange blev jeg frustreret og tænkte bare, kom nu mand, ej, hvor er det her irriterende, fortæller Christian om sine oplevelser i timerne.
Vi har hele tiden troet på, at folkeskolen kunne løse opgaven, og jeg er sikker på, lærerne gjorde, hvad de magtede, men de har nok ikke haft de rigtige rammer fra ledelsen.
Christian Storm er i dag 16 år og går på en efterskole for ordblinde. Hans forældre blev nemlig til sidst så utilfredse med den hjælp og støtte, Christian blev tilbudt på sin folkeskole i Sakskøbing på Lolland, at de selv valgte at hive ham ud og sende ham på ordblindefterskole i niende klasse.
- Det har været meget frustrerende, for vi har hele tiden troet på, at folkeskolen kunne løse opgaven, og jeg er sikker på, lærerne gjorde, hvad de magtede, men de har nok ikke haft de rigtige rammer fra ledelsen, fortæller Christians far, Flemming Storm.
Skole havde ikke ressourcer til en lærer
I børnehaven kom Christian til talepædagog og i 1. klasse gik han på en specialskole for blandede diagnoser.
Fra anden klasse hed hans skole Sakskøbing Skole, og her blev der bevilget 12 støttelektioner om ugen til Christian. Men de næste år ændrede støtten sig flere gange. I nogle perioder blev støtten givet til hele klassen istedet for kun til Christian, og det var sjældent en lærer, der stod for støttetimerne.
- De støtter, der var, var typisk ufaglærte sendt ud fra jobcentret i kommunen, fortæller Flemming Storm.
I tredje klasse gav Christians forældre da også udtryk for, at Christian havde brug for specialundervisning af en lærer.
Folkeskolen og kommunalbestyrelsen i kommunen skal sørge for, at der er de undervisningstiltag, som eleverne har brug for.
Det fremgår af et referat af et møde på skolen.
Her står: "Forældrene påpeger, at der i højere grad er behov for støtte fra en lærer med socialpædagogiske kompetencer. (...) Pt. har skolen ikke ressourcer til at imødekomme dette ønske, men skolen er enig i denne betragtning".
- Det er jo himmelråbende dårlig ledelse og et bevis på, at man ikke løfter opgaven, siger Flemming Storm.
I Ordblindeforeningen er Janne Sabroe fra foreningens politiske udvalg enig.
- Det er et argument, man slet ikke må bruge som afslag på at give specialundervisning, for folkeskolen og kommunalbestyrelsen i kommunen skal sørge for, at der er de undervisningstiltag, som eleverne har brug for, fortæller hun.
Får ikke læst spørgsmål op til matematikprøve
I slutningen af sjette klasse blev Christian Storm testet ordblind. Men det rykkede ikke noget nævneværdigt ved den indsats, Sakskøbing Skole udøvede over for Christian.
I syvende klasse foregik hans specialundervisning i specialklassen Basen, og Dorte og Flemming Storm bad til sidst om, at han blev rykket over i Basen på fuldtid, da han ikke kunne være i den almindelige klasse.
Vi er vidende om, at vi har haft og har et par sager, hvor indsatsen omkring ordblinde ikke har været intensiv nok
- Han kunne ikke mere i syvende klasse, det var alt for meget for ham, siger Christians mor, Dorte Storm.
Men undervisningen i Basen er ikke målrettet ordblinde, men et et tilbud til forskellige børn med forskellige diagnoser, og det hensyn, der skal tages til ordblinde, bliver ikke taget.
For eksempel kom Christian Storm i 8. klasse op i en matematikprøve uden hjælpemidler. Ordblinde har krav på at få læst spørgsmålene op, men det skete ikke.
- Christian består den her prøve med 02, men han kunne have fået en bedre karakter, hvis han havde forstået alle spørgsmålene, for der er mange, han slet ikke har svaret på, siger Flemming Storm.
Artiklen fortsætter under billedet.
Klagenævn giver forældre medhold
Forældrene klagede over Sakskøbing Skole til Klagenævnet for Specialundervisning, og to en halv måned inde i niende klasse kom afgørelsen: Christian skulle visiteres til et specialundervisningstilbud for ordblinde.
"Vi vurderer, at man i Basen på Sakskøbing Skole ikke i tilstrækkelig grad kan imødekomme Christians dyslektiske og sproglige vanskeligheder," skriver Klagenævnet i afgørelsen.
- Det, vi havde observeret, var jo rigtig nok. Han var ordblind og skulle have noget ekstra hjælp for at kunne lære, siger en tydelig berørt Dorte Storm.
Guldborgsund Kommune kvitterede med at tilbyde at betale for Christians efterskoleophold fra 1. november 2018 og resten af skoleåret.
Det, vi havde observeret, var jo rigtig nok. Han var ordblind og skulle have noget ekstra hjælp for at kunne lære.
Men forældrene forstår ikke, hvorfor kommunen først vil betale fra 1. november, hvor afgørelsen er faldet.
- Det er mærkeligt, at når du har et skoleår, der løber fra august til juni, at du så går ind og definerer et nyt, der begynder 1. november. Det, synes jeg, er useriøst, siger Flemming Storm.
I Ordblindeforeningen undrer man sig også over, at kommunen ikke betaler med tilbagevirkende kraft fra skoleårets start.
- Det er første gang, at jeg oplever det i min tid som bisidder i Ordblindeforeningen. Jeg synes, det er rigtig trist, og det er en glidebane, vi kommer ind på, hvis kommunerne får lov at slippe afsted med det her, siger Janne Sabroe.
Kommune: Indsatsen har ikke været god nok
Det er ikke første gang, vi hører om en ordblind elev i Guldborgsund Kommune, hvor indsatsen ikke har været god nok. Sidste år fortalte vi her på TV2 ØST om Oliver Boyesen fra Nykøbing Falster, som også er ordblind.
På hans skole var der ikke ressourcer til, at han kunne få en lærer tilknyttet hele tiden. Der var én lærer til specialundervisningen, og hun måtte gå på skift, fortalte Olivers far.
I Guldborgsund Kommune vil centerchef, Kathrine Ersted Sørensen fra Børn og Læring ikke kommentere på konkrete sager.
- Men vi er vidende om, at vi har haft og har et par sager, hvor indsatsen omkring ordblinde ikke har været intensiv nok, siger hun.
Hun mener dog, at skolernes indsats overfor ordblinde elever er blevet bedre.
- I 2015 og '16 fik vi øje på, at vi faktisk havde elever med ordblindhed, som i 7.-8. klasse ikke havde fået den fornødne hjælp, it-rygsæk og så videre. Vi fik at vide fra VUC og gymnasierne, at de havde nogle elever, som var ordblinde, og som ikke var blevet taget ordentligt hånd om i folkeskolen, siger centerchefen og fortsætter:
- Men vi har mødt politisk opbakning til det her felt, og i sidste års budgetaftale blev der sat små fire millioner kroner af til at få uddannet vores vejledere ude på skolerne.
I Christian Storms sag følger kommunen klagenævnets afgørelse og vælger at betale for hans efterskoleophold, dog først fra 1. november.
Men det er helt efter bogen, mener Kathrine Ersted Sørensen.
- Pointen er, at den her type sager ikke har opsættende virkning. Det er fra afgørelsestidspunktet, man skal kompensere, siger hun.
Vil tale med kommunen
Dorte og Flemming Storm har klaget til Klagenævnet for Specialundervisning over, at kommunen ikke betaler med tilbagevirkende kraft, men det kan klagenævnet ikke tage stilling til.
Så hvis forældrene vil forfølge kravet, skal det afgøres i et civilt søgsmål.
Det kommer ifølge Flemming Storm ikke til at ske, men han vil prøve at få kommunen til at se rimeligheden i familiens krav. For det er det mindste, kommunen kan gøre, mener han.
- Vi har hele tiden haft den tiltro, at når man sender et barn i skole, så ved de, hvad de gør og har kompetencerne til at undervise ens barn.
