Nyhedsoverblik

Her falder antallet af hjemløse

Mens den seneste opgørelse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser en stigning af hjemløse på både nationalt plan og på tværs af Region Sjælland, så er antallet af hjemløse i Slagelse Kommune faldet.

Det oplyser Slagelse Kommune i en pressemeddelelse.

Således er der i kommunen registreret 119 hjemløse i 2024, mens der i 2022 var 149. Det er et fald på 20 procent svarende til 30 personer.