Helt konkret blev virksomheden IWS frataget to importtilladelser.
Foruden de to frataget tilladelser har IWS fortsat fire andre tilladelser til at importere spildevand fra den norske olie- og gasindustri.
Mandag oplyser lokale fiskere til DR, at de føler sig vildledt af ministeren, da de ikke var klar over, at IWS fortsat har har tilladelse til at importere norske oliespildevand.
- Så var vi jo slet ikke kommet ud med hænderne oppe over hovedet. Jeg mener, vi er blevet ført bag lyset, siger Jan Rasmussen, formand for Rent Havmiljø NU til DR.
Den 12. december udtalte Magnus Heunicke (S) til TV2 ØST, at to bestemte tilladelser til import stopper øjeblikkeligt, og at man desuden er nødt til at gå igennem hver eneste importtilladelse, der er, for at tjekke dem.
Han ville dog ikke udelukke, at spildevand kunne importeres ifølge andre tilladelser.
Ifølge Jan Rasmussen kom det ikke frem, da ministeren før jul var taget til kaffebord hos de lokale miljøaktivister i Skælskør for at fortælle dem, at han havde trukket to importtilladelser tilbage.
Det fortæller han til DR.