En kultplads, døderitualer og utallige menneskeknogler.
Udgravningen af en gammel jættestue på Vestsjælland bliver ved med at overraske arkæologerne.
- Det er et langt mere kompliceret, og langt mere omfattende anlæg, end vi ventede.
Sådan siger Lone Claudi-Hansen fra Museum Vestsjælland, der de seneste tre år har været leder af en udgravning af en gammel jættestue på Vestsjælland på en bakke med udsigt over Skælskør Nor.
Jættestuen er bygget i den ældre del af bondestenalderen - netop i den første tid efter, at landbrug for alvor tog over i Danmark - og er faktisk bygget ovenpå nogle af de tidligste pløjede marker.
Selvom der var tale om en af de største jættestuer på Sjælland, så blev den dog ødelagt i 1893, da den lokale landmand skulle bygge et nyt hus. Derfor var forventningerne også afmålte, før udgravningen startede.
TV2 ØST har flere gange fortalt om udgravningen - og selvom udgravningen nu næsten er afsluttet, og der stadig mangler flere års undersøgelser af de mange fund, så er det dog allerede nu muligt at komme med de første overraskende konklusioner fra udgravningen.
Det faktum, at jættestuen blev ødelagt for for mere end 130 år siden har betydet, at arkæologerne har kunnet være grundige fremfor skånsomme, og på den måde har de kunne lave en særdeles grundig undersøgelse af det gamle gravanlæg.
- Vi dokumenterer naturligvis alt meget grundigt. Men det er virkelig en enestående mulighed for at lære nyt. Vi kendte grundplanet af jættestuen - men der bliver ved med at dukke nye detaljer op, som overrasker os, siger Lone Claudi-Hansen.
1: Kultplads
En af de store overraskelser fra Skælskør Nor er, at jættestuen tilsyneladende har været en del af et større kultanlæg, der har ligget på bakketoppen med udsyn over den lille indsø af Storebælt, som noret er.
Udgravningen viser, der allerede før jættestuen blev opført, har stået en stendysse meget nær jættestuen. Den er flere hundrede år ældre end sin nabo. Både stendyssen og jættestuen har tilsyneladende fungeret som gravpladser, og har begge været bygget af enorme sten.
- Det vidste vi ikke. Stendyssen er blevet fjernet for mange år siden - meget længe før jættestuen blev fjernet, siger Lone Claudi-Hansen
Mellem de to store stenkonstruktioner er det dog et helt særligt bygningsværk, der overrasker Lone Claudi-Hansen mest.
- Vi har fundet en grøft. Den er omkring 2,5 meter bred, og 20 meter lang, der er fyldt med forskellige lag af sten. Yderst er grøften beklædt med større sten, og indeni er den fyldt op knytnæve-store sten, fortæller Lone Claudi-Hansen.
- Vores første tanke var, at det måske var en drængrøft. Men alle eksperter er enige om, at det er rituelt, og der er da også blevet fundet stenredskaber i grøften. Måske har det været det første hvilested for de døde, før de er blevet lagt ind i jættestuen. Det er nemlig først sket, når de døde er forvandlet til skeletter, siger hun.
Man har andre steder i Danmark fundet særlige kultanlæg til håndtering af døde, de såkaldte Sarupanlæg. Og det kan måske være en særlig, vestsjællandsk variant af sådan et anlæg, overvejer Lone Claudi-Hansen.
- Grøften er med til at understrege, at det er et langt mere kompliceret gravanlæg, end vi troede. Det kunne være spændende at finde ud af, om det også findes ved andre jættestuer i området, siger hun.
2: Antallet af døde
Når man udgraver en af Sjællands allerstørste jættestuer, så er det ikke overraskende at finde rester af døde. Mængden af menneskeknogler har dog overrasket arkæologerne.
- Vi troede snart, at vi ville være i bund, men vi bliver ved med at finde knogler i jættestuen, siger Lone Claudi-Hansen.
Selve gravkammeret er 11 meter langt, og to meter bredt, og de undersøger stadig, om der er et mønster i fundene. Et faktum er dog, at der er fundet flere hundrede knoglerester i kammeret.
- Vi ved endnu ikke, hvor mange individer, der er tale om. Men der findes rester af både børn og voksne. Vi skal nu undersøge knoglerne og deres findesteder nærmere - og vi skal blandt andet undersøge fundenes DNA. Det kunne være spændende at undersøge for for eksempel familieforhold, siger hun.
Det står dog klart, at de døde først er kommet ind i jættestuen, når deres kød var væk. Og knoglerne har som udgangspunkt ikke ligget anatomisk korrekt i jættestuen.
3: Mystiske dødsritualer
Under undersøgelserne af jættestuen, så har arkæologerne fundet en række tegn på særlige ritualer, datidens mennesker har gennemført.
- Vi finder blandt andet en række flint-redskaber, der er blevet puttet ind i bål. Så bliver flinten hvid og skør, og stenene kan ikke længere holde til at blive brugt som redskaber. Det er nærliggende, at de på den måde er blevet ofret til guderne. Samtidig finder vi tegn på, at der har været små bål inde i jættestuen - og vi finder sortsvedne knogler. Det er ikke, som om man har forsøgt at kremere dem. Nærmere, at man har holdt knoglerne ind over et bål eller har ladet dem ligge i ilden i en kort periode, fortæller hun.
De sortsvedne knogler og de hvidbrændte flint-redskaber er blot nogen af tegnene på de ritualer og den religion, som man mener er praktiseret i jættestuerne.
- Vi tror, at der er blevet ofret redskaber gennem en længere periode. Det skal vi nu undersøge nærmere. Men forventningen er, at de kommer fra senere perioder af stenalderen end den tid, hvor jættestuen er bygget, fortæller hun.
Også foran jættestuen er fundet en del ofrede stenredskaber i jorden. Ligesom indenfor er disse redskaber blevet brændt hvide, før de er blevet efterladt som offer.
4: Konstruktionen
Når man tænker på fortidens bygmestre, så falder tankerne let på dem, der har bygget pyramiderne eller Stonehenge.
Det er dog også omfattende og meget teknisk kompliceret ingeniørkunst, der ligger bag konstruktionen af de danske jættestuer. Og faktisk er der flere særpræg ved højen ved Skælskør Nor, der overrasker.
- Alene det at bygge en jættestue, der er så stor som denne, har været kompliceret. Men der er flere træk ved denne konstruktion, der er atypiske, fortæller Lone Claudi-Hansen.
Side-væggene har som sædvanelig været opbygget af store kampesten, bærestenene. Imellem stenene er lagt såkaldte tørmurssten, og omkring hele konstruktionen er lagt først et lag af knust flint, og derefter en kappe af ler, før der er lagt jord og tørv øverst. Dog er der fundet lokale træk, som brug af muslingeskaller og sneglehuse i konstruktionen, og der er fundet lag af kalk mellem stenene i tørstensmuren. Samtidig er ler-kappen ført ned under selve højens niveau i en omkring 40 centimeter dyb grøft hele vejen rundt om jættestuen.
Det særlige træk med en slags mørtel som forring i tørstensmuren er tidligere set på Møn, hvor der er brugt kridt mellem stenene i tørstensmuren.
Om der er en forbindelse skal nu undersøges nærmere.
- Vi har afleveret prøver af kalken til Nationalmuseet, der nu skal forsøge at gøre os klogere på det, siger hun.
5: Ingeniørernes tricks
I dag kender vi ikke til større kalkforekomster i jorden omkring Skælskør - men det kan godt være, at kalken er blevet sejlet ind fra for eksempel Møns Klint eller Stevns. Og det kan i dag være imponerende at forestille sig den flåde af datidens mindre fartøjer, der har skulle bidrage til sådan en stor opgave.
Det blegner dog ved tanken om de udfordringer, der har været, når de tonstunge kampesten i jættestuen har skullet løftes på plads, og man med primitive redskaber har skullet lave den store konstruktion med flintfyldte drænhuller, lerkapper og omkringliggende anlæg.
- Der er ingen tvivl om, at jættestuens ingeniører har været eksperter, der har rejst fra sted til sted, og så nok har brugt lokal arbejdskraft til selve byggeriet, siger Lone Claudi-Hansen.
Formodningen er i dag, at alle de omkring 4.000 jættestuer i Danmark blev bygget over en kort periode på måske kun 100 år. Af dem er omkring 500 bevaret i dag.
- Vi ved ikke så meget om, hvordan selve byggeriet har fundet sted. Vi håber, at vi under selve jættestuen for eksempel kan finde stolpehuller til de konstruktioner, som man har brugt, da jættestuen blev konstrueret, siger hun, og hentyder til hejseværk og andre ting til at få stenene bakset på plads.
Hun fortæller, at de allerede nu har fundet blandt andet et stenbor og en mejsel, der tilsyneladende er blevet tabt under byggeriet af højen.
- Vi vil jo gerne lære, hvordan de har grebet opgaven med at opføre højen an, siger hun.