- Det er et meget specielt fund, der kan give os helt ny viden om nogle af de ældste bygningsværker i Danmark.
Sådan siger museumsinspektør Lone Claudi-Hansen fra Museum Vestsjælland om den udgravning, der netop er startet ved Skælskør Nor.
Her arbejder arkæologerne på at udgrave det, der ifølge gamle oplysninger var en af de allerstørste jættestuer på Sjælland.
Højen havde samme størrelse som to nybyggede parcelhuse, og gravkammeret indeni stod sikkert på sin plads i næsten 5.000 år. Havde det store gravkammer indeni været få centimeter længere, så ville jættestuen være den største af sin art på Sjælland.
- Det er en meget speciel høj, fordi den ser ud til at have bevarede menneskeknogler i. Det ser vi ikke ret tit. Og selvom højen er blevet ødelagt, så ser den ud til at være meget velbevaret, så vi håber, at vi kan lære meget af den, siger Lone Claudi-Hansen.
Højen bliver udgravet nu, fordi den er i stor fare for at blive ødelagt, når jorden pløjes.
- Der var kun 14 centimeter jord over den øverste del af kammeret i jættestuen. Normalt stikker en plov mere end 20 centimeter, så højen og den viden vi kunne få af den, ville være væk om få år, hvis den ikke udgraves nu, siger hun.
Højen er blevet sløjfet i 1893. Det betyder, at man dengang fjernede de store sten i højen, så jorden kunne bruges til dyrkning. Fordi den så at sige allerede er ødelagt, så kan arkæologerne nu gå til stålet og grave i dybden ved højen for at vride al viden ud af den.
Flere måneders udgravning
En jættestue er en stor gravhøj, der var omkranset af en ring af kæmpestore sten. I højen er et gravkammer, der forbindes med ydersiden af en lang gang. I højen blev mange mennesker begravet i det, som man formoder er langvarige, og ofte flerårige begravelsesritualer. Tit findes spor af mange forskellige individer i jættestuerne eller begravet i området omkring dem. Jættestuerne kaldes også storstensgrave eller megalit-grave.
Udgravningen af højen ved Skælskør Nor startede onsdag i sidste uge, og fortsætter flere måneder endnu. Da højen ligger på privat grund vil der ikke blive offentlig adgang til udgravningen.
Arkæologerne er nu færdige med at fjerne jordlaget over det område, der udgraves, og har gravet en grøft ned foran indgangen til jættestuen.
- Normalt finder man masser af rester af keramik i disse områder. Man tror, at menneskerne dengang havde et ritual, hvor de knuste smukt ornementerede lerkar. Måske var der noget i karrene, det vil vi også gerne prøve at undersøge, men vi ved det ikke. Disse skår er dog ikke dukket op endnu, fortæller hun.
Mens der ikke er fundet potteskår fra stenalderen, så er der til gengæld fundet masser af keramik fra jernalderen i grøften.
- Der har været en bosættelse i jernalderen, kun måske 100 meter herfra, og de har måske også brugt jættestuen og højen til noget. På det tidspunkt har højen jo allerede været flere tusind år gammel, siger hun.
Fundet kort før jul
Det første spor af den store høj ved Skælskør Nor blev fundet kort før jul, da en metal-detektorfører fandt et menneskekranie ligge på en mark på toppen af en lille bakke.
Det startede en række undersøgelser, der fastslog at der var tale om en gammel jættestue, der trods alt var meget velbevaret i bunden - og som samtidig var stærkt truet af nedbrydning.
Da højen i 1893 blev sløjfet var de ikke fredede - men var derimod særdeles velegnede som lokale stenbrud. Stenene kunne sælges, og jordejeren fik mere landbrugsjord bagefter.
Heldigvis var højen dog i 1884 blevet målt op - og disse opmålinger danner i dag baggrund for arkæologernes undersøgelser af højen.
Selve jættestuen blev dengang målt til at være 10,7 meter lang og to meter bred. Den havde en seks meter lang sidegang. Hele kammeret var bygget af enorme kampesten - der altså i taget målte mindst to meter i bredden. Havde jættestuen været 30 centimeter længere, så havde der været tale om Sjællands længste.
- Alt tyder på, at de har været meget omhyggelige, da de målte den op, så den har næppe været længere. Men heldigvis så ser det ikke ud til, at man gjorde meget mere end at fjerne stenene i højen, da man fjernede den - menneskeresterne og mulige ofringer fik lov til at blive der, siger Lone Claudi-Hansen.
Hun håber blandt andet at finde ud af mere om gravskikken dengang for omkring 5.000 år siden - og måske om, hvordan man rejste de store sten i højene.
- Normalt undersøger man kun den slags, når man restaurerer en jættestue - men der passer man meget på med ikke at gå i dybden og ødelægge den gamle høj. Det skal vi ikke tænke på her. Her kan vi gå helt i dybden og få al den viden, som vi kan ud af højen, siger hun.
Bønder byggede høje
Det, der i dag er Danmark, var i bondestenalderen et landbrugssamfund, hvor folk boede spredt på gårde og mindre bopladser i hele landskabet.
Pludselig skete der dog en stor omvæltning. Nærmest fra den ene dag til den anden begyndte danskerne at bygge høje med store gravkamre, de såkaldte jættestuer, over hele landet.
I løbet af kun omkring 100 år mellem 3.400 og 3.300 år før vor tidsregning blev der bygget næsten 4.000 jættestuer i Danmark. Det skete omkring 800 år før, at Egypterne byggede de første pyramider.
Jættestuerne var særdeles avancerede bygningsværker, hvor tonstunge kampesten, der typisk målte flere meter i højden og bredden sammen med mindre sten, græstørv, grus og jord blev brugt til at bygge højene, der kunne holde i tusindvis af år.
De blev bygget med håndkraft - og der blev bygget mange af dem. Faktisk svarer de mange byggerier til, at der i hver af landets kommuner blev bygget en ny jættestue hvert andet eller tredje år i de 100 år, hvor byggerierne fandt sted.
- Det krævede stor ingeniørmæssig viden, at kunne bygge højene og jættestuerne, og få dem til at stå i så mange år. Det er et meget håndfast tegn på forandring. Det har krævet meget store investeringer i samfundet at bygge disse store anlæg, fortæller Lone Claudi-Hansen.
Tæt på andre gravanlæg
Lone Claudi-Hansen forklarer, at man ikke ved, hvorfor man pludselig kastede sig ud i at bygge de mange jættestuer - men håber, at der kan gøres fund, der kan være med til at kaste lys på gravskikken.
- Hvis vi ser på jættestuen ved Skælskør Nor, så har vi allerede en langhøj og en stendysse i det samme område. Man kan godt forestille sig, at det er den samme lokale stamme eller befolkningsgruppe, der generation efter generation har begravet deres døde på omtrent den samme plads. Når de fik nye skikke, så skiftede de begravelsesmetode - men fortsatte med at gravlægge det samme sted. Men det er gætteri. Vi ved jo ikke ret meget om dem, siger hun.
Der er andre steder i landet fundet spor efter, at højene er bygget ovenpå gamle huse eller dyrkede marker. Og det er næppe tilfældigt.
- Der har været en nøje plan for sådan et anlæg. Det lå ikke tilfældigt. Måske lå de midt i landet, eller langs grænserne. Her ligger den så usædvanligt smukt ved havet. Samtidig var den slet ikke tilfældigt indrettet. Jeg håber, at vi fra dette anlæg kan få hele grundplanen for højen - og måske kan sætte det i sammenhæng med landskabet omkring den. Måske kan vi også få dokumenteret, hvordan man brugte den. Der kunne være grave bagerst i kammeret. Det håber jeg, siger hun, og tilføjer, at der i givet fald kan være gravgaver som ravperler, økser og stenflækker.
- Det er ikke urealistisk, så det håber jeg lykkes, siger hun.
Udgravningen ventes at fortsætte indtil ind i august måned. Der er ikke offentlig adgang til udgravningen.