- Ja, hvad gør jeg? Jeg græder. Jeg kan ikke rigtig gøre så meget andet.
Rikke Jensen står i et lille kvadratisk køkken. På bordet står et par skåle fyldt med nybagte boller. Hele rummet dufter af bagt butterdej og kogt kylling.
Det er torsdag formiddag, og der er nørklecafé i beboerhuset i Ringparken. Et stort alment boligbyggeri i Slagelses nordlige bydel.
Rikke Jensen, der engang kun var en svendeprøve fra konditoruddannelsen, står for frokosten, som er en del af tilbuddet, når man kommer i nørklecaféen.
- Vi skal have croissanter med hønsesalat. Og fuldkornsboller med tranebær, fortæller hun.
Få penge, når huslejen er betalt
Rikke Jensen er på kontanthjælp og i jobafklaring. Hun har været kronisk syg siden 1999, hvor hun kort før sin svendeprøve fik en arbejdsskade.
Hun har boet i Ringparken i 20 år. De første mange år med sine to børn, men nu er de efterhånden store.
- Min søn flyttede hjemmefra for to måneder siden. Før det hjalp han til med indkøb og mad, fortæller Rikke Jensen.
I de her tider er det fællesskabet her, der holder os i live. Ellers ville vi sidde hjemme og visne
Hendes datter bor stadig hjemme.
- Da hun fyldte 18 år stoppede børnepengene, og min kontanthjælp blev mindre, fordi jeg ikke er forsørger længere, fortæller Rikke Jensen.
Når huslejen er betalt, er der meget få penge tilbage. Maden bliver nedprioriteret, selvom hendes faglighed taler imod.
- Jeg har altid købt kvalitetsvarer. Jeg gik for eksempel ofte til slagteren og købte ordentligt kød. Men sådan har det ikke været længe, fortæller hun.
En lille jul
Uden for beboerhusets lille køkken er der gjort klar til nørklecafé. Bordene er fyldt med små og store garnnøgler, papir og skabeloner til juleklip, tuscher og en kasse med limstifte.
Rikke Jensen tager en pause fra køkkenet og sætter sig ved bordet, hvor Majbritt Ousted, Karina Christensen, Helle Nielsen og hendes datter også har slået sig ned.
Gennem de store vinduespartier bag dem kan man se flere af Ringparkens store boligblokke indhyllet i sne. Julen er lige om hjørnet.
Kvinderne har boet i Ringparken i flere årtier. De fleste af dem er på kontanthjælp, og de mærker, at ydelsen ikke rækker ret langt længere, efter priserne på mad er steget så voldsomt.
- Kontanthjælpen dækker lige huslejen, og så får jeg en lille boligsikring. Men lige nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre for at få det til at hænge sammen. Jeg har brugt alt, hvad jeg har, fortæller Rikke Jensen og tilføjer:
- I år holder jeg jul hos Majbritt, og så har jeg fået et legat for enlige på 1500 kroner af Slagelse Kommune.
Sparer på ovn og vaskemaskine
Det er ikke kun de stigende fødevarepriser, der presser deres økonomi.
- Det hårde lige nu er jo elregningerne. Den er på 5000 kroner i kvartalet, selvom jeg meget sjældent har lyset tændt, fortæller Rikke Jensen.
Kvinderne omkring bordet nikker.
Helle Nielsen fortæller, at hendes elregning før i tiden lød på 700 kroner i kvartalet. Nu er den næsten på 3000, selvom hun sparer, hvor hun kan.
- Jeg laver ikke aftensmad, fordi priserne er så høje. Jeg spiser rugbrød. Når jeg skal bage til nørkleklubben, så går jeg herned i beboerhuset og bruger ovnen, fortæller hun og fortsætter:
- Når jeg kommer hjem efter at have været ude, skifter jeg tøj, så det kan bruges igen en anden dag. Så hopper jeg i nattøjet i stedet for. Så er der ikke så meget, der skal vaskes.
Elregninger vælter økonomien
Ved siden af Helle Nielsen sidder Karina Christensen. Hun lader strikkepindene arbejde i hænderne, mens hun fortæller, hvordan hun mærker til inflationen og energikrisen.
Hun er på kontanthjælp og bor med sin kæreste og to af deres tilsammen fem børn. De har også måttet ændre vaner for at spare.
- Jeg er blandt andet begyndt at gå i vaskekælderen i stedet for at vaske på min egen maskine i lejligheden, fortæller hun.
Det er hårdt at se på dem, at de kan mærke, at tingene har ændret sig
Karina Christensens kæreste arbejder som vikar. I perioder har de kun Karina Christensens kontanthjælp at leve for, og det rækker ikke langt.
- Jeg får 10.000 udbetalt i kontanthjælp, og huslejen er på 7500 kroner. Når der så kommer en elregning på 7000 kroner midt i det hele, så vælter det jo det hele, fortæller hun.
Små gaver på ønskesedlen
At pengene er få, er ikke hemmeligt, men Karina Christensen og hendes kæreste gør alligevel en dyd ud af ikke at snakke økonomi foran børnene.
- Men jeg kan alligevel mærke på dem, at de mærker det. Når man ser deres ønskeseddel i år, så ønsker de sig meget små ting. Min søn på fem ønskede sig tidligere ting som en iPad og den slags. Men i år står der sæbeboblemaskine på hans ønskeseddel. Og min datter ønsker sig modellervoks.
- Det er hårdt at se på dem, at de kan mærke, at tingene har ændret sig, siger Karina Christensen.
I år har hun søgt alle former for julehjælp, hun kender til. Hun fortæller også, at der er mange gode steder at få hjælp.
For eksempel her i Ringparken, hvor hun og familien også tidligere har været på ferie og familieture støttet af Dansk Folkehjælp.
Fællesspisning tiltrækker flere
Lige ved siden af indgangen til beboerhuset finder man medarbejdernes kontor. Døren står åben, mens beboere og medarbejdere med jævne mellemrum går ind og ud.
Her sidder blandt andet Henriette Hansen og Benedicte Christensen, der er FOBs boligsociale medarbejdere. Og hverdagshelte i nørklecafé-kvindernes øjne.
- De to er simpelthen guld værd. Har vi noget at slås med, kan vi få gode råd hos dem, fortæller Helle Nielsen.
Og gode råd er der især brug for i den her tid, fortæller Henriette Hansen. Hun oplever, at inflationen og de høje elpriser presser flere af beboerne.
- Det fylder meget. Mange er pressede, og flere søger julehjælp og legater. Vi har også flere, der bliver sendt videre til boligselskabernes økonomirådgivning, siger hun.
Situationen har ifølge Henriette Hansen også medført en større interesse for beboerhusets arrangementer, hvor der er mad involveret.
- Mad er helt klart et samlingspunkt, det har det altid været, men efterspørgslen er større nu, og vi ser nogle andre familier, end vi gjorde tidligere, siger hun.
Fællesskab som medicin
For kvinderne i nørklecaféen er der ingen tvivl om, at julen bliver hård i år.
Udgifterne til mad og strøm sluger mere end den indtægt, de har. Og i den tid er beboerhuset blevet både et sted at få hjælp til problemerne, men også et frirum fra dem.
- Vi har alle nogle skavanker, som vi lever med, og som vi kan dele med hinanden. Men det her er også et sted, vi bruger som afledning, hvor vi får grinet og snakket om alt muligt andet, siger Karina Christensen.
- Det er bedre end medicin, supplerer Helle Nielsen og tilføjer:
- I de her tider er det fællesskabet her, der holder os i live. Ellers ville vi sidde hjemme og visne.