- I snart tre måneder har jeg opholdt mig i Østafrika. Hverdagen hernede er noget helt andet end derhjemme, skriver kronprinsen.
Tiden er blandt andet gået med naturbevarelse, hvor han har været med til at mærke og registrere dyr.
Han har også været med til at bygge huse til de ansatte på farmen, og det er også blevet til et par fodboldkampe mod de lokale.
- Men nu begynder jeg også så småt at glæde mig til at vende hjem til familien i Danmark og fejre jul om nogle uger. Og så ser jeg frem til nye udfordringer! I februar begynder jeg som værnepligtig ved Gardehusarregimentet i Slagelse, skriver Kronprins Christian .
Der er tradition for, at kongefamiliens medlemmer tilbringer en periode af deres liv i Forsvaret.
Kronprinsens oldefar, Frederik 9., gik på Søværnets Kadetskole og blev senere kontreadmiral.
Og hans far, Frederik 10., fik sin militære uddannelse ved Den Kongelige Livgarde, inden han blev en del af Frømandskorpset.
Også hans onkel, prins Joachim, har gennemført en militær lederuddannelse og er i dag forsvarsattaché ved den danske ambassade i Washington.