Kvinde blev skubbet omkuld under røveri: Politi søger stadig vidner

Der er ikke kommet mange henvendelser til politiet efter et voldsomt røveri i Slagelse fredag eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet søger stadig vidner, efter et voldsomt røveri mod en kiosk i Slagelse fredag eftermiddag, hvor to knivbevæbnede og hætteklædte røvere under et røveri skubbede en kvinde omkuld under et røveri.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Røveriet blev begået klokken 17.51 i en kiosk i krydset mellem Valbyvej og Nordre Stationsvej tæt ved Slagelse Station, hvor to mænd kom ind i butikken og truede med en stor køkkenkniv.

Politiet oplyser til TV ØST, at en kvinde blev skubbet omkuld efter røveriet og efterfølgende var til tjek på Slagelse Sygehus. Her blev der fundet knubs og en ridse i huden.

udklip.jpg
Læs også
Politiet jagter hætteklædte røvere i Slagelse
udklip.jpg
Læs også
Politiet jagter hætteklædte røvere i Slagelse

Flygtede i ukendt retning

De to røvere var klædt i sort eller mørkt tøj ved røveriet. Den ene bar dog en grå trøje. Efter røveriet flygtede de fra stedet, og er ikke blevet anholdt af politiet.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der måske har hørt eller set noget i forbindelse med røveriet.

Har du oplysninger i sagen om røveriet, så kan politiet kontaktes på telefon 1-1-4.

Røveriet fandt sted i en kiosk i krydset mellem Valbyvej og Nordre Stationsvej tæt ved Slagelse Station.
Røveriet fandt sted i en kiosk i krydset mellem Valbyvej og Nordre Stationsvej tæt ved Slagelse Station. Foto: Google Maps

Nyhedsoverblik