- Jeg blev ødelagt. De tager det vigtigste i ens krop, når man ønsker sig børn.
Sådan siger 92-årige Karoline Olsen, der som ung blev tvangssteriliseret og anbragt på kvindeanstalten på Sprogø, fordi hun som hundredvis af andre kvinder blev vurderet som svagt begavet eller det, datidens samfund anså som moralsk åndssvage.
En undskyldning er på sin plads
De seneste 13 år har hun ønsket en undskyldning fra det officielle Danmark for den behandling, hun gennemgik som pige og ung kvinde.
- Jeg håber, jeg får en undskyldning. Jeg håber, at de er så kloge, at de kan se, at de har begået en fejl. Og det skal Mette Frederiksen (statsministeren, red.) også forstå, sagde Karoline Olsen lørdag i et interview med TV 2 ØST.
Men undskyldningen er ikke kommet fra de skiftende regeringer.
Socialministeriet har afventet resultatet af en historisk udredning, der kan danne grund for en officiel undskyldning.
Selvom udredningen blev afleveret til ministeriet i sommeren 2021 og indeholder en hård kritik af forholdene i sær- og åndssvageforsorgens institutioner i perioden fra 1933 til 1980, så har regeringen endnu ikke taget stilling til, hvorvidt der skal gives en undskyldning til de anbragte.
- Regeringen har ikke taget endelig stilling til spørgsmål vedrørende den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen, lyder det i et skriftligt svar fra socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til TV2 ØST.
Det er selvom, den daværende socialminister Astrid Krag (S) i 2022 lovede at give en undskyldning til kvinderne.
Lægger pres på regeringen
Men nu lægger både Enhedslisten og SF dog pres på regeringen for at sikre en undskyldning til de kvinder, der var anbragt på Sprogø.
- Det her er beslutninger, der er truffet i en anden tid. Men det er trods alt den danske stat, den danske lovgivning og danske myndigheder, der stod bag. Det mindste, vi kan gøre i dag, er at give en undskyldning, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, til TV 2.
Hun understreger, at undskyldningen er et meget vigtigt signal.
- Vi ved, det betyder rigtig meget for nogle af de her kvinder, og vi kunne se, hvor meget en undskyldning betød for Godhavnsdrengene. Her synes vi, at regeringen som minimum bør gøre det samme, siger Mai Villadsen.
Socialordfører Theresa Berg Andersen (SF) vil også have regeringen til at give en undskyldning til de hundredvis af kvinder, der på baggrund af en særlig lov blev anbragt på anstalten.
Foruden frihedsberøvelse og tvangssterilisering blev kvinder udsat for vold og svigt.
- 13 år er for længe at vente. Der er lavet en rapport, der viser, at det, der fandt sted dengang, var ganske horribelt, siger hun til TV 2 og tilføjer:
- Og jeg mener, at en undskyldning er på sin plads. Samtidig er de her kvinder aldrende, og har brug for en undskyldning nu.
Konservative vil ikke undskylde for 100 år gamle fejl
Hvis det står til Det Konservative Folkeparti, skal regeringen ikke sige undskyld til nogen i sagen.
- At undskylde for fejl, der blev begået for 100 år siden, tror jeg, er den forkerte vej at gå. Det løser ikke det problem, som vi havde dengang.
- Så min helt klare holdning er, at vi må acceptere, at det er sket, og så skal vi sørge for at lære af det og sikre, at det aldrig nogensinde sker igen, siger partiets socialordfører Brigitte Klintskov Jerkel.
Hun understreger, at kampen i dag bør stå på at sikre, at udsatte borgere nu får styrket deres retssikkerhed, og at man lærer af fortidens fejl, så de ikke gentager sig.
- Der kan ikke herske nogen tvivl om, at det var forkert på alle måder, og jeg har den dybeste medfølelse for de piger, som dengang blev anbragt på Sprogø. Fortællingerne fra den gang skærer i mit hjerte, og sådan tror jeg alle har det i dag, siger hun.
Kvindeanstalten på Sprogø blev anlagt i 1923, og cirka 500 kvinder blev frem til1961 anbragt på øen midt i Storebælt, fordi de af samfundet var blevet stemplet som moralsk åndssvage og seksuelt løsslupne.
Seksuelt løsagtige kvinder blev sendt til Sprogø
Overlæge Christian Keller oprettede i 1911 den første danske ø-anstalt på Livø i Limfjorden. Anstalten var beregnet til anti-sociale og kriminelle åndssvage mænd. I 1923 blev en lignende anstalt oprettet på Sprogø. Begge ø-anstalter blev nedlagt i 1961.
Anstalten på Sprogø var for seksuelt løsagtige åndssvage kvinder og blev etableret, fordi datidens samfund frygtede, at der blev flere og flere såkaldte degenererede personer.
Dengang var løsningen, at de sunde skulle opmuntres til at få flere børn, mens de usunde blev tvunget til at få færre. Derfor blev de usunde isoleret.
På anstalterne var sterilisation af åndssvage, der blev lovliggjort med sterilisationsloven af 1934, den mest radikale foranstaltning, samfundet foretog sig for at sikre en sund befolkning. Alene i perioden 1923-1938 blev 86 kvinder steriliseret.
Desuden var isoleringen og behandlingen af kvinderne på pigehjemmet på Sprogø et led i bestræbelserne på at holde udbredelsen af kønssygdomme nede.
Senere blev forsorgen i 1959 overtaget af staten og skiftede navn til Statens Åndssvageforsorg. I 2007 overgik ansvaret for de udviklingshæmmede til kommunerne.
Da kvindeanstalten på Sprogø lukkede i 1961, fik en del af kvinderne plads som husbestyrerinder rundt omkring i landet. De ældste kvinder kom på plejehjem.
Kilder: Dansk Forsorgshistorisk Museum, Gyldendals åbne encyklopædi, Sund & Bælt.
Anbringelsen på Sprogø skete på ubestemt tid, men det var næsten altid ensbetydende med en tvangssterilisering, hvis man ville tilbage til friheden på fastlandet.
Kvinderne på anstalten blev betragtet som syge, men de havde ikke de rettigheder, som andre syge.