Det startede egentlig lidt som et tilfælde. Torsdagens store nyhed om at et middel beregnet til at sænke kolesterol også kan bruges til at fjerne det miljø- og sundhedsskadelige stof PFOS fra menneskekroppen.
Vi skal spole tiden små tre år tilbage for at forstå, hvorfor forsøget blev sat i gang.
Nærmere bestemt til august 2021.
Jeg havde ikke noget svar, for jeg vidste faktisk ikke, hvad man skulle gøre
Indtil dette tidspunkt havde meldingen ellers været nedslående for de mange mennesker i Korsør, der havde spist PFOS-forurenet kød fra den lokale kogræsserforening.
Ann Lyngberg er cheflæge på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus og en af forskerne bag forsøget.
Hun har ikke tidligere beskæftiget sig med PFOS, der er et af en række fluorholdige og svært nedbrydelige stoffer, der samlet betegnes PFAS. Men da medlemmerne af kogræsserforeningen begyndte at møde ind på sygehuset, begyndte hun at interessere sig for emnet.
- Vi havde meget kontakt med kogræsserne og havde dem inde som patienter og snakkede med dem og hørte deres spørgsmål, fortæller Ann Lyngberg.
Det er enormt tilfredsstillende, når man som læge kan hjælpe sine patienter
I den forbindelse talte overlægen også jævnligt med formanden for kogræsserforeningen, Kenneth Nielsen.
Samtalerne gik blandt andet på, hvad man kunne gøre for at få PFOS ud af menneskekroppen.
- Jeg havde ikke noget svar, for jeg vidste faktisk ikke, hvad man skulle gøre, fortæller overlægen og tilføjer:
- Derfor satte jeg mig for at læse om det.
Rotteforsøg gav håb
I første omgang fandt hun dog ikke meget viden om emnet.
- Men så fandt jeg efterhånden nogle små studier og rotteforsøg, der hver især indikerede, at der kunne være noget, forklarer Ann Lyngberg.
Studierne pegede på, at det ellers kolesterolnedsættende middel, Colestyramin, også er i stand til at sænke indholdet af PFOS i kroppen markant.
Følgende dag drøftede hun sine observationer med både en professor og en farmakolog, for hvem der var god ræson i det, som Ann Lyngberg kunne fortælle, hun havde læst.
- Og så var næste step i virkeligheden at finde ud af, hvordan man laver et forskningsprojekt.
- De der små studier var virkelig elendig lavet og kunne ikke rigtig give ordentligt svar, men de viste faktisk en ret markant effekt. Så en del af mig håbede det, men samtidig vidste jeg ikke rigtig, om jeg troede på det, siger Ann Lyngberg og tilføjer:
- Så jeg må sige, jeg blev virkelig glad og glædeligt overrasket, da det reelt havde en markant effekt.
Du fandt noget, der har vist sig at have en effekt - hvordan føles det?
- Det er enormt tilfredsstillende, når man som læge kan hjælpe sine patienter. Den der fornemmelse af, at jeg havde fundet noget, der måske kunne gøre en forskel, det tændte virkelig en ild. For tænk, hvis jeg kunne give dem en mulighed, et håb og måske endda en behandling.
Hvad er PFAS?
PFAS er en samlebetegnelse for en række fluorholdige, svært nedbrydelige og miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.
Stofferne er alle syntetisk fremstillede og er siden 1950'erne blevet anvendt i en lang række produkter, hvor det især har haft en overfladebehandlende eller isolerende effekt.
Selv om resultaterne fra forsøget er gode, så er det på nuværende tidspunkt ifølge Ann Lyngberg for tidligt at tale om en egentlig kur mod fluorstoffer i kroppen.
- Vi har vist, at vi kan reducere mængden af PFAS i kroppen, men vi ved endnu ikke, om det påvirker deres helbred, og det har vi brug for at vide mere om, før vi kan tale om en kur, fastslår hun og tilføjer:
- Men vi har taget det første skridt, og det er stort.