- Vi oplever, at når vejret i november er mildt, er der desværre flere, der udskyder at få vinterdæk på bilen. Og når vinteren så pludselig kommer, kan man hurtigt komme galt afsted, skriver Lokalpolitiet i Slagelse på Facebook.
I den kommende uge er der da også udsigt til, at temperaturen daler. Ja, faktisk er der, ifølge DMI, risiko for sne.
- Det er derfor en god ide at gøre bilen vinterklar og skifte til vinterdæk, inden kulden og de glatte veje er en del af hverdagen, lyder politiets opfordring.