Politiet efterlyser vidner til tre mistænkelige bilbrande i Slagelse

En påsat brand i en varebil spredte sig sent fredag aften til to personbiler i Slagelse. Nu efterlyser politiet vidner i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flammerne fra tre biler oplyste sent fredag aften store dele af Byskov Allé i Slagelse og trak flere af områdets beboere til.

På en parkeringsplads kunne de se brandfolk fra Slagelse Brand og Redning forsøge at få kontrol over flammerne og slukke dem. Men alle tre biler udbrændte, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Det er mistænkeligt, når alle tre biler pludselig brænder, siger Anders Mikkelsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

- Vi kan se, der er blevet sat ild til varevognen, hvorefter branden spreder sig til to personbiler, tilføjer vagtchefen.

Efterlyser vidner

Selvom nattens uroligheder tiltrak mange mennesker til parkeringspladsen på Byskov Allé, var der ifølge politiet ingen, som så noget mistænkeligt i området og efterfølgende informerede politiet om det. 

1484111284_20170110192805_img_3930_0.jpg
Læs også
Politiet søger vidner til bilbrand: Fandt tændstikker på stedet
1484111284_20170110192805_img_3930_0.jpg
Læs også
Politiet søger vidner til bilbrand: Fandt tændstikker på stedet

- Derfor vil vi meget gerne høre fra vidner, som kan have set noget eller nogen omkring Byskov Allé 26 omkring klokken 23.40, siger Anders Mikkelsen.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik