Sidste punktum er sat i Skælskør-sagen

Slagelse Kommune anker ikke landsretsdommen i sagen om tre søstre, der gennem flere år blev misbrugt af deres plejefar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Østre Landsrets dom var klar: Slagelse Kommune burde have opdaget og forhindret overgrebene på tre søstre, der boede hos en plejefamilie på en gård lidt uden for Skælskør fra 1999 til 2005.

I den periode blev de nemlig udsat for vold og seksuelt misbrug af deres plejefar.

Slagelse Kommune blev dømt til at betale en erstatning til hver af de tre piger, Nanna Hansen, Amal Kassna og Sapran Hassna, på 100.000 kroner, og på et møde i går aftes besluttede byrådet at modtage dommen. Borgmester Stén Knuth (V) sagde da også efter dommen, at han ville anbefale byrådet at undlade at anke sagen. 

Søskende
Læs også
Skælskørsøstre vinder sag over Slagelse Kommune
Søskende
Læs også
Skælskørsøstre vinder sag over Slagelse Kommune

Dermed er det sidste punktum altså sat i Skælskør-sagen.

Kan få agørende betydning

De tre piger - og en søster mere - blev anbragt hos en plejefamilie, to år efter deres biologiske far i 1997 brutalt myrdede deres mor.

Slagelse Kommune – og den tidligere Skælskør Kommune - fik gentagne gange underretninger om pigernes mistrivsel, og at der var risiko for, at de var udsat for overgreb. 

nanna_hansen.1.jpg
Læs også
Søster fra Skælskør efter dom: Vi har fået afklaring
nanna_hansen.1.jpg
Læs også
Søster fra Skælskør efter dom: Vi har fået afklaring

Plejefaren blev i 2008 idømt fem års fængsel, men tre af de fire søstre tog i 2016 igen sagen op og krævede erstatning af kommunen for at have overhørt advarslerne.

Under retssagen argumenterede Slagelse Kommune for, at sagen om de tre piger er forældet, og at de derfor ikke skulle betale erstatning. Der er en forældelsesfrist på tre år ved civile erstatningssager.

Dommen i Skælskør-sagen forventes at få afgørende betydning for andre lignende misbrugssager. 

Søskende
Læs også
Misbrugte Skælskør-søstre har god sag - trods jysk nederlag
Søskende
Læs også
Misbrugte Skælskør-søstre har god sag - trods jysk nederlag

TIDSLINJE: 

1997: Søstrenes far knivdræber moderen og begraver hende på Tisvilde Strand. Moderen bliver fundet seks dage senere af nogle børn. 

1999: De fire søskende anbringes i en plejefamilie i Skælskør. 

2001: To underretninger fra samme psykolog til kommunen.

2002: Nanna Hansen tvangfjernes fra plejefamilien af kommunen.

2005: De sidste tre søskende fjernes nu fra plejefamilien. 

2008: Plejefaderen får fem års fængsel for blandt andet at have haft samleje med Nanna Hansen cirka en gang om ugen i perioder. 

2014: Søstrene stævner kommunen. Kommunen afviser i december at indgå et forlig. 

2015: Søstrene stævner igen kommunen. 

Kilde: TV 2


Nyhedsoverblik