Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Overfaldet skete sent tirsdag aften i en lejlighed i Korsør. Politiet måtte afspærre et større område, hvor politihunde skulle søge efter spor.
Politiet kan ikke oplyse, hvem der blev udsat for overfaldet. Det ligger dog fast, at det drejer sig om en 33-årig mand, der blev udsat for et overfald i sit eget hjem.
Den anholdte 20-årige mand blev anholdt på sin bopæl natten til onsdag. Han er onsdag morgen under afhøring af politiet og sigtet for kvalificeret vold, der er vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter
Den 33-årige blev kørt til behandling på sygehuset, og politiet fik oplysning om den bil, gerningsmændene var kørende i, fra opmærksomme vidner. Det førte til anholdelsen senere på natten.
Ifølge politiet var den 20-årige ikke alene om overfaldet. De øvrige gerningsmænd er endnu ikke pågrebet. Det kan derfor ikke udelukkes, at der sker yderligere anholdelser i sagen.
Den 20-årige vil alt efter resultaterne af onsdagens afhøringerne muligvis blive fremstillet i grundlovsforhør senere onsdag.