Strandfestival vil lokke vandhunde til glemte strande

Den store Strandfestival på den sjællandske vestkyst vil lokke turister og borgere til en 12 kilometer lang kyststrækning med flotte, næsten glemte strande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Marehalmen bevæger sig roligt i vinden. Sandet er hvidt til den mørkegrå side. Havet er roligt – og hvis du kommer lidt længere ud, så er der masser af dyreliv og fisk i vandet.

Vestsjælland gemmer på en lille perle af næsten glemte strande, men i de kommende dage vil en stort opsat strandfestival med op mod 100 arrangementer og boder sætte fokus på området, der ligger i området bag vikingeborgen Trelleborgs volde.

tempelkrogens_familiecamping.jpg
Læs også
Her er Sjællands bedste campingplads
tempelkrogens_familiecamping.jpg
Læs også
Her er Sjællands bedste campingplads

Alt i alt vil strandfestivallen sætte fokus på 12 kilometer kyst fra Drøsselbjerg Strand til Tude Å, hvor man blandt andet finder Stillinge Strand, Drøsselbjerg, Bildsø, Kelstrup Strand og Næsby Strand.

- Vi vil gerne promovere dette smukke område, som vi bor i. og hele det her kystområde, der er herude, siger Susanne H. Andersen, der er koordinator for strandfestivalens styregruppe.

Mange forskellige aktiviteter

Festivalen vil blandt andet med et stort strandløb, etableringen af en snorkelsti på lavt vand og en vandrerute ved kysten lokke borgere og turister til området.

- Der er masser af aktiviteter langs hele stranden i de dage, hvor vi holder festivalen. Vi startede sidste år, hvor vi egentlig troede, at det skulle være et ret lille arrangement. Her viste folk dog, at de ville meget mere, og i år er der tale om et langt større arrangement, siger Susanne H. Andersen.

Lille Fjæsing
Læs også
Danmarks giftigste fisk kan husere på badestrande
Lille Fjæsing
Læs også
Danmarks giftigste fisk kan husere på badestrande

Der er tale om en lokal kulturfestival, der i al hovedsag er båret af lokale frivillige, og hvor man ud over at løbe, svømme og vandre blandt andet også kan deltage i en stor skattejagt, ride, sejle, dyrke yoga - og morgenbade med vikingerne fra den lokale vikingelejr fra Trelleborg.

- Vi vil gerne vise mangfoldigheden i området, og samtidig er der aktiviteter langs hele den 12 kilometer lange strandstrækning. Gæsterne på festivalen kan køre gratis mellem de forskellige strande med de veteranbusser, som vi indsætter til transport, siger Susanne H. Andersen.

Løb og snorklesti

Lørdag er den største dag på festivalen, når der først klokken 8:30 afholdes strandløb arrangeret af Slagelse Motionsklub, og klokken 12.00, når den nye snorkelsti indvies med støtte fra de lokale sportsdykkere fra Slagelse Sportsdykkerklub Pingvinerne. Stien er lavet på halvanden meter dybt vand, og indeholder en række informationstavler og en skulptur.

Naturbørnehaven Solbakken
Læs også
Børnehave inviterer dagplejere på strandtur
Naturbørnehaven Solbakken
Læs også
Børnehave inviterer dagplejere på strandtur

Festivalen er arrangeret af frivillige ildsjæle fra lokalområdet, og det er rigtig vigtigt, at det er de lokale, der står bag arrangementet, og ikke folk udefra.

- Vi har nogle rollespillere, der kommer fra København, men ellers er det lokale kræfter, der står for alle aktiviteter. Det handler også om at vise, hvor stærkt vores nærmiljø er, siger hun.

Det er anden gang, at der afholdes Strandfestival i Slagelse Kommune.


Nyhedsoverblik