'Tykke mænd på fede cykler' anlægger nye spor

Efter aftale med Slagelse Kommune anlægger klubben Mandfolk På Mountainbike en ny bane for mountainbikeentusiaster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I krattet langs Stignæs landevej ved Skælskør blev der i påskedagene arbejdet med både græstrimmer, minigraver og knofedt.

Cykelklubben Mandfolk På Mountainbike har nemlig efter aftale med Slagelse Kommune fået lov at rydde krattet og anlægge en bane på den 400 meter lange vold af overskudsjord, der blandt andet stammer fra graveri i Skælskør havn.

Den nye bane ligger ved Stigsnæs Landevej.
Den nye bane ligger ved Stigsnæs Landevej. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Men noget af forarbejdet var allerede gjort, da mændene troppede op.

- Her har dyrene faktisk lavet nogle spor, og dem vil vi også gerne bruge, siger Brian Bendorff, der er instruktør for Mandfolk På Mountainbike.

Et fællesskab, der efter eget udsagn består af 'tykke mænd på fede cykler'. 

Motion og fællesskab

Cykelholdet blevet dannet tilbage i 2017, da DGI kørte en kampagne for at fremme motionsmotivationen hos mænd. 

De er cirka 25 aktive mountainbikeryttere, og klubben holder til i Eggeslevmagle Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening i Skælskør.

Ifølge Brian Bendorff Geertsen har mændene det til fælles, at de har ekstra kilo på sidebenene, som de gerne vil af med. Og for mange af dem er det også lykkedes. 

Selvom motion - og nu et anlægsprojekt - er fællesnævneren, er der stadig plads til øl i pauserne.
Selvom motion - og nu et anlægsprojekt - er fællesnævneren, er der stadig plads til øl i pauserne. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Nu er mændene nået der til, at de vil have deres egen bane, der passer til målgruppen. En målgruppe, som Steen Andersen fra Magleby er en del af.

Steen Andersen fra Magleby er en del af Mandfolk På Mountainbike.
Steen Andersen fra Magleby er en del af Mandfolk På Mountainbike. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

- Mandfolk På Mountainbike er sådan nogen som mig, der skal ud af sofaen og dyrke noget motion. Det er det, det hele handler om, siger han. 

Foruden lysten til at få dyrket motion, har mændene på holdet også det til fælles, at de træder til, når der mangler noget i lokalområdet.

- Vi bor i Vandkantsdanmark i lille Skælskør, og hvis vi skal ud og køre på en trailbane, så skal man enten til Næstved eller Slagelse, og det har man ikke altid tid til sådan en tirsdag eftermiddag. Men så fik vi øje på volden og tænkte: Vi kan selv, fortæller Brian Bendorff.

Brian Bendorff er instruktør for cykelklubben Mandfolk På Mountainbike, som nu laver den nye bane til mountainbikes.
Brian Bendorff er instruktør for cykelklubben Mandfolk På Mountainbike, som nu laver den nye bane til mountainbikes. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Der findes mountainbikebaner, der er stejlere, vildere og sværere end den, de etablerer ved Stigsnæs landevej. Men den er helt, som den skal være. 

- I forhold til at gennemsnitsalderen er over 50, og vi skal have pulsen lidt op, og der skal være noget hygge og fællesskab, så er det her perfekt, siger Brian Bendorff. 

Læs også
Påsken markeres med særligt lys på Storebæltsbroen
Læs også
Påsken markeres med særligt lys på Storebæltsbroen

Mændene forventer at være helt færdige med mountainbikebanen til sommer, og området vil være fuldt tilgængeligt for alle. 


Nyhedsoverblik