Nyhedsoverblik

Uheld på Vestmotorvejen

En kassevogn er kørt sammen med en personbil på Vestmotorvejen mellem afkørsel 38 og 39 ved Slagelse.

Derfor er et spor spærret.

- Politiet arbejder lige nu på stedet, oplyser Nicolai Lynge, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi klokken 16.40.

Klokken 16.06 modtog politiet anmeldelsen og siden blev der også sendt en ambulance, da en af de involverede i uheldet havde fået det dårligt.

Ingen er kommet alvorligt til skade ved trafikuheldet.

Opdateret 19.36: Begge spor er igen åbne på Vestmotorvejen.