Massiv kø på Storebæltsbroen efter uheld med motorcykel

Der er kødannelse på Storebæltsbroen i vestgående retning efter et uheld.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søndag klokken 11.56 er en motorcykel og en personbil kørt galt på Storebæltsbroen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uheldet skete på højbroen  nær pylonerne i retning mod Fyn. 

Uheldet betød desuden, at Storebæltsbroen kortvarigt blev lukket.
Uheldet betød desuden, at Storebæltsbroen kortvarigt blev lukket. Foto: Lind Foto

- Uheldet skete ved lavhastighed, så ingen kom slemt til skade og vi fik hurtigt bilen og motorcyklen ud i nødsporet, siger Heidi Grandt Andresen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falster Politi.

- Derfor bør trafikken snart køre fint igen, tilføjer hun.

Læs også
18-årig kvinde svæver mellem liv og død efter påkørsel
Læs også
18-årig kvinde svæver mellem liv og død efter påkørsel

Der var kortvarigt et spor spærret, men der blev hurtigt ryddet op efter uheldet, og alle spor er atter farbare. 

Nu skal en massiv kø, der går helt ned til betalingsanlægget afvikles, skriver P4 Trafik.

Billeder fra motorvejen fra mod Storebæltsbroen viser, at bilister stiger ud af bilen, mens de venter på at komme videre.
Billeder fra motorvejen fra mod Storebæltsbroen viser, at bilister stiger ud af bilen, mens de venter på at komme videre. Foto: Lind Foto

Ingen af personerne er ifølge politiet kommet slemt til skade. 

Motorcyklisten er dog blevet fragtet til tjek for mindre skader på Odense Universitetshospital, og politiet har forladt stedet igen. 




Nyhedsoverblik